8 vigtige grunde til at spise kostfibre
Kostfibre kommer fra planter og nedbrydes ikke af vores fordøjelsessystem, men glider lige igennem. Uopløselige fibre glider dog hurtigere igennem end opløselige fibre, der undervejs gennem vort mavetarm-system binder vand og andre flydende stoffer.
De opløselige fibre danner en gel, som sinker fordøjelsen og forsinker tømningen af maven så du føler dig mæt længere.
Kilder til opløselige fibre er bl.a. havregryn, havre, linser, æbler, appelsiner, pærer, havreklid, jordbær, nødder, hørfrø, bønner, ærter, blåbær, psyllium, agurker, selleri og gulerødder.
Uopløselige fibre kan ikke opløses, men betragtes sunde fibre for mave-tarm systemet, fordi de har en afførende effekt og fylder i kosten samt medvirker til at forebygge forstoppelse. Da de ikke bremses af væsker hjælper de med at fremskynde passagen af fødevarer og affald gennem din tarm.
Uopløselige fibre findes hovedsageligt i fuldkorn og grøntsager som klid, frø, nødder, byg, couscous, brune ris, bulgur, squash, selleri, broccoli, kål, løg, tomater, gulerødder, agurker, grønne bønner, mørk bladgrøntsager, rosiner, druer samt skrællen fra frugter og rodfrugter.
Kvinder anbefales at spise omkring 20-25 gram fibre dagligt, mens mænd gerne skulle indtage 20-35 gram. Men langt de fleste danskere spiser kun omkring 10-15 gram fibre, så der er plads til forbedring.
Her er 8 sunde grunde til at spise flere fibre.
Slagtilfælde
En analyse af tidligere undersøgelser viste i 2012 at fiber minimerer risikoen for slagtilfælde.
Forskerne fra Leeds 'School of Food Science & Nutrition i Storbritannien konstaterede, at for hver syv grams stigning i den samlede daglige indtagelse af fiber var der en 7 procents nedgang i risikoen for første gangs slagtilfælde.
En portion fuldkorns hvede pasta, plus to stykker frugt eller grøntsager, giver omkring 7 gram fibre, siger forskerne.
Astma
Forsøg udført på lungeafdelingen på universitetshospitalet i Lausanne i Schweiz, hvor forskerne enten fodrede mus med en fiberrig eller fiberfattig kost, viste en reduceret risiko for astma og andre lungevejssygdomme.
Deres resultater belyser hvordan kosten kan påvirke immuncellers udvikling og sygdom uden for tarmen.
Forskerne mener, at kostfibre ændrer sammensætningen af bakterier i tarmen. Når disse bakterier behandler fiberen frigives der kortkædede fedtsyrer, som kommer ind i blodcirkulationen og påvirker udviklingen af immunceller andre steder i kroppen - bl.a i lungerne.