Skip to main content
logo for klog kost

8 sunde grunde til at spise tomater

{module Google Artikel Billedtop}
 
{module 190}

Tomater er en af de væsentligste smagsingredienser i de fleste køkkener, men de er også en af de sundeste madvarer.

Især tomaters indhold af lycopen, der er et carotenoid, som giver den røde farve, har vist sig, at have betydning for forebyggelse af mange sygdomme.

I modsætning til andre stoffer, øges mængden af lycopen, når tomater bliver forarbejdede. Faktisk er indholdet af lycopen fire gange højere i tomatpure end i friske tomater. Indholdet af stoffet i ketchup er også højere.

Dertil kommer at stoffet nemmest optages i blodet ved at blive blandet med olierig mad, som for eksempel i en gang spaghetti eller anden pastaret.

Lycopen kan også findes i frugt og grønt som vandmelon, papaya, rød peber og goji-bær. Det højeste indhold af lycopen findes i den asiatiske frugt gac, der har 70 gange så højt et indhold som tomater, men som formentlig kun kan findes hos virkelig velassorterede grønthandlere.

Her er 8 sunde grunde til at spise tomater:

1. Brystkræft

Tomater beskytter kvinder i overgangsalderen mod brystkræft ved at regulere fedt-hormoner.

Risikoen for brystkræft stiger hos postmenopausale kvinder efterhånden som deres body mass index stiger. En undersøgelse fra Ohio State University viste i 2013, at en kost med mange tomater hjalp med at kontrollere fedtprocenten hos kvinder, der havde passeret overgangsalderen.

"Fordelene ved at spise masser af tomater og tomatprodukter, selv i en kort periode, var tydelige i vores undersøgelse," siger undersøgelsens hovedforfatter, Adana Llanos.

Kvinder, der i 10 uger dagligt spiste tomater eller tomatprodukter med i alt 25 mg lycopen, opnåede en 9 procents stigning i blodets indhold af adiponectin, der er et hormon, som medvirker til regulering af blodsukker og fedtindhold.

Læs mere...

2. Slagtilfælde

Et dagligt glas tomatjuice eller en klat ketchup kan redde dig fra døden. Stoffet lycopen i tomater viser sig nemlig i en finsk undersøgelse fra 2012 at reducere risikoen for at få apopleksi med over 50 procent.

Undersøgelsen er baseret på et 12-årigt studie af 1031 mænd, der viste at de mænd, der havde det højeste indhold af lycopen i blodet, havde en 55 procent lavere risiko for at få et slagtilfælde end mænd med mindst lycopen i blodet.

Læs mere...

Læs undersøgelsen her...

3. Sædkvalitet

En undersøgelse fra Harvard University af forskellige frugter og grøntsagers indflydelse på sædkvaliteten viste i 2013 at lycopen bidrog markant til en forbedring af sædcellernes tilstand.

Tomater har et højt indhold af lycopen, der var forbundet med færre abnorme sædceller. De bidrog til mellem 8 og 10 procent mere 'normal' sperm, skriver forskerne i tidsskriftet Fertility og Sterility.

Læs mere...