Burger-glade gravide får junkfood-børn
Gravide, der jævnligt spiser burgere, pizza og anden fastfood, risikerer at videreføre lysten til den usunde junkfood til deres barn.
En ny undersøgelse præsenteret i tidsskriftet The FASEB Journal viser at junkfood er årsag til ændringer i de veje i hjernen hos det ufødte barn som opioid-signaler følger. Denne ændring resulterer i at babyer er mindre følsomme over for opioider, som frigives ved indtagelse af fødevarer, der har et højt indhold af fedt og sukker. Og derfor er disse børn nødt til at spise mere junkfood for at opnå en "tilfredshedsfølelse". Deres tolerancetærskel over for junkfood er højere fra fødslen af.
Læs også: Fastfood øger risikoen for astma, høfeber og eksem
"Resultaterne af denne forskning vil i sidste ende give os mulighed for bedre at informere gravide kvinder om deres kostvaners påvirkning af deres barns risiko for metabolisk sygdom," siger Beverly Muhlhausler fra FOODplus Research Centre ved School of Agriculture Food and Wine ved The University of Adelaide i Adelaide, Australien.
"Forhåbentlig vil dette tilskynde mødre til at træffe sundere kostvalg, der vil føre til sundere børn."
Junkfood afhøngige rotteunger
Undersøgelsen er baseret på studier af to grupper rotteunger født af mødre, der var blevet fodret med to forskellige typer md. Den ene gruppe mødre var fodret med en normal rottekost, mens den anden var blevet fodret med almindeligt menneskeligt junkfood både under graviditeten og mens de ammede.
Læs også: Frituremad giver dig kræft
Efter fravænning blev rotteungerne givet daglige injektioner af en opioid receptor blokker, som blokerer opioid signalering. Blokering af opioid signaler sænker indtagelse af fedt og sukker ved at forhindre frigivelsen af dopamin. Resultaterne viste, at den opioide receptor blokker var mindre effektiv til at reducere fedt og sukker indtag hos rotteungerne i junkfood-gruppen, hvilket tyder på, at opioid signalvejen var mindre følsom end for unger hvis mødre spiste en almindelig rottekost.
"Denne undersøgelse viser, at afhængighed af junkfood virkelig er en afhængighed." siger dr. Gerald Weissmann, der er chefredaktør på The FASEB Journal.
"Junkfood medfører den samme organkemi som opium, morfin eller heroin. Det er sørgeligt at måtte sige det, men junkfood under graviditeten gør børn til junkfood junkier."