9 overraskende tegn på gluten-intolerans
Op mod 25.000 danskere lider af cøliaki, men mange går rundt uden at vide det fordi det kan vise sig som mange andre tegn end tarmproblemer.
”Ifølge de officielle statistikker er det ca. 80 ud af hver 100.000 borgere i Danmark, der har cøliaki, men ny forskning tyder på, at der er mindst 10 gange flere, og at 9 ud af 10 tilfælde ikke er kendt og diagnosticeret,” siger professor Allan Linneberg fra Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed og Rigshospitalet i Region Hovedstaden ifølge voksnekvinder.dk.
Dertil kommer et et mørketal af danskere, der lider af gluten-allergi eller gluten-overfølsomhed, der har en anden årsag end cøliaki.
Fællesbetegnelsen for de to lidelser er glutenintolerans.
Gluten er betegnelsen for nogle proteiner i hvede, byg og rug, der ved cøliaki kan medføre en inflammatorisk reaktion i tyndtarmen, hvor slimhinden mangler de fimrehår kaldet Villi, som sikrer en bedre optagelse af næringsstoffer.
Sygdommen rammer omkring en procent af befolkningen og kan ikke helbredes på anden måde end at undgå madvarer med gluten.
Glutenallergi eller gluten-følsomhed er en fødevareallergi, der får kroppen til at reagere på proteinet, men tilstanden behøver ikke at være permanent.
Selv om tarmproblemer er den mest almindelige reaktion på gluten-intolerance, er der flere andre overraskende tegn, som de færreste forbinder med cøliaki eller gluten-allergi.
Her er 9 tegn på at du måske har gluten-intolerans.
Forkølelse
(Immunoglobulin A (IgA) er en klasse af antistoffer i kroppen, der primært findes i spyt, tårer og i mave-tarmkanalen samt delvist også i blodet. Det er din krops første forsvar mod forkølelse. Personer med glutenfølsomhed eller cøliaki lider af mangel på IgA-antistoffer, der betyder, at de oftere rammes af forkølelse eller andre vira.
Der er dog også mange andre sygdomme, der medfører mangel på IgA-antistoffer - lige fra højt stofskifte, kendt som Graves sygdom, leddegigt, Diabetes 1 og Lupus. I alt menes hver 20 dansker at lide af mangel på IgA-antistoffer, så det behøver langtfra at skyldes gluten.
{snippet pagead}