Skip to main content
logo for klog kost
Mangofrugter

Mango kan regulere blodsukkeret hos overvægtige

Mango kan hjælpe med at regulere blodsukkeret hos personer, der lider af fedme.

{snippet start}

Det viser en ny ndersøgelse, der har vurderet effekten af at spise mango hver dag for i alt tyve overvægtige voksne mennesker. Deltagerne spiste 10 gram frysetørret mango hver dag i 12 uger.

Ved afslutningen af forsøgsperioden fandt forskerne fra Federation of American Societies for Experimental Biology (FASEB, at blodsukkeret hos deltagerne var meget lavere end ved starten af undersøgelsen.

Blandt begge køn var der ikke nogen væsentlig ændring i kropssammensætning, dog steg de kvindelige deltageres BMI (body mass indeks).

Læs også: 6 grunde til at du bør spise brune ris

Fedme er et alvorligt sundhedsproblem i USA, hvor i alt tolv stater har over 30 procent fede i dag, sammenlignet med kun én stat i 2007. Siden 1995 har fedme steget med 90 procent i 10 stater, og er fordoblet i yderligere 7.

I Danmark er fedmen også et stigende problem, omend ikke så omfattende som i USA.

Kompleks blanding af polyfenoler

Fedme er en hovedårsag til diabetes 2, bryst-og tyktarmskræft, hjertesygdomme, slagtilfælde, forhøjet blodtryk, lever og galdeblære sygdom og højt kolesteroltal.

"Resultaterne af denne undersøgelse støtter resultaterne af vores seneste dyreundersøgelse, som fandt, at mango forbedrede blodsukkeret hos mus fodret med en fedtrig kost. Selv om den mekanisme, der gør mango effektiv, kræver  yderligere undersøgelser ved vi, at mango indeholder en kompleks blanding af polyfenole forbindelser.

Læs også: Grøn te til morgenbrødet kan reducere blodsukker-udsving

Forskning har vist, at en række andre planter og deres polyfenole forbindelser, som isoflavon fra soja, epigallocatechingallat fra grøn te og proanthocyanidin fra vindruekerneolie, har en positiv effekt på fedtvæv," siger Edralin Lucas, der var chefforsker på undersøgelsen.

Læs også: Diabetespatient? Sådan tæller du kulhydrater

En gennemsnitlig mango har et energiindhold pr 100 g på ca 60 kcal, de har et naturligt højt indhold af prebiotiske kostfibre (der fremmer væksten af gavnlige bakterier), A- og C-vitaminer, der er antioxidante, samt vitamin B6. Mango indeholder triterpene og lupeol, som i laboratorieforsøg har vist sig effektive til at hæmme prostata- og hudkræft.