Skip to main content
logo for klog kost

Tyramin er hovedskurken i migrænekuren

Tusinder af migrænepatienter vil kunne reducere deres anfald markant ved at spise færre fødevarer med tyramin.

{snippet start}

Det er budskabet i bogen Migrænekuren, hvor tyramin, der i årtier har været en af de mistænkte bag mange migræneofres lidelser, bliver udpeget som hovedskurken.

Tyramin dannes i maden ved nedbrydning af aminosyren tyrosin, der er en såkaldt essentiel aminosyre, som vi kun kan få gennem kosten. Når fødevarer bliver gamle, øges mængden af tyramin, der i kroppen kan medvirke til at trække blodkar sammen. For de fleste mennesker er det ikke et problem, fordi enzymer i kroppen normalt nedbryder tyramin så hurtigt, at det ikke kommer ind i blodet.

Ifølge forfatterne tyder noget på, at nogle migrænikere – måske på grund af en arvelig genfejl – kun producerer lidt af enzymet og derfor nedbryder tyramin langsomt.

De fleste migrænikere har tidligere læst om sammenhængen mellem tyramin og migræne, uden at kunne stille noget op med oplysningerne, fordi der har manglet en sammenhængende forklaring og anvisning til at undgå tyramin.

Efter igennem hele sit liv at have levet med næsten daglige migræneanfald, oplevede den ene af Migrænekurens forfattere, Helle Torpegaard, under en rejse til Kina i 2014, at hendes migræneanfald blev kraftigt reduceret fra daglige anfald til kun to i løbet af 14 dage.

Det kunne kun skyldes maden og det satte hende og medforfatter Kirsten Husum igang med en systematisk gennemgang af videnskabelige undersøgelser for at finde en forklaring.

For selv om mange har påpeget, at tyramin er under stærk mistanke for at være skyld i mange migrænetilfælde, så har ingen hidtil knækket koden til at undgå migræneanfaldene.

Tilsyneladende er en væsentlig del af problemet, at maden i det vestlige køkken ofte har mange dage på bagen før vi spiser det, hvilket kan betyde, at mængden af tyramin forøges. Derfor kan der også være store variationer i, hvordan maden påvirker risikoen for migræne-anfald - selv for den enkelte person.

Ved at gennemgå alle undersøgelser og sammenligne med fødevaredatabaser har forfatterne lavet tre omfattende lister over madvarer, som

1: de fleste kan spise (GRØN)
2: man skal være opmærksom på (GUL)
3: man skal undgå (RØD)

Efter at have omlagt sin kost til næsten kun at spise mad i den grønne gruppe er medforfatter Helle Torpegaard gået fra 30 migræneanfald om måneden til at være migrænefri.

Problemet er - som forfatterne erkender - at det for mange kan være en hård kur at undvære mange selvfølgelige madvarer i det vestlige køkken. Og dertil kommer, at migræne bliver trigget af forskellige madvarer.

Det er derfor vigtigt at holde sig til den grønne gruppe i den første testmåned under kuren. Og selvom mange sikkert vil savne noget af deres yndlingsmad, så er der rigelig mulighed for at spise både sundt og usundt i den grønne gruppe.

Listerne over de forbudte varer i den røde gruppe er også lang - og mange vil sikkert korse sig over ikke at måtte spise brød lavet på gær, men det har kuren også råd for.

Forfatterne har lavet en madplan for den første testmåned, hvor man alene følger den grønne gruppe, som gør det nemmere at komme igang.

Læs mere om kuren og køb bogen på migrænekuren.dk