Børn bliver slankere af en daglig håndfuld peanuts
Børn, der får en håndfuld peanuts efter skoletid, spiser færre usunde snacks og taber sig mere end andre børn.
Det antyder i hvert fald en ny undersøgelse fra bl.a. University of Houston, hvor forskere har tjekket skolebørns vægt efter 12 uger, hvor de fik en håndfuld peanuts med hjem i skolebussen.
Undersøgelsens udgangspunkt er, at mellemmåltider er mere almindelig i de unge år, og at den usunde vane kan føre til en usund vægt - især når man ikke får andre måltider i løbet af skoledagen.
"Fedme er det mest presserende sundhedsproblem i dag," siger lektor Craig Johnston, der er chefforsker på undersøgelsen, som er offentliggjort i tidsskriftet Journal of Applied Research on Children.
"Vi har en masse børn, som springer måltider over af en masse grunde. Vi konstaterede, at når børnene kommer hjem fra skole omkring kl. 16 er der mindre tilsyn fra forældre og mindre struktur. Børn sætter sig ned og ser TV og spiser, spiser, spiser, fordi de ikke fik spist i skolen."
Tabte sig dobbelt så meget
Undersøgelsen er baseret på forsøg med 257 overvægtige skoleelever af latino-oprindelse i tre Houston-områder, der fik ekstra instruktion i fysisk aktivitet og ernæring. Omkring halvdelen af eleverne fik en snack i form af jordnødder eller jordnøddesmør tre til fire gange om ugen, mens resten fik en lignende snack en til to gange hver 14. dag.
{snippet pagead}
Eleverne fik deres peanuts i skolebussen på vejen hjem. Peanuts blev valgt fordi de er nødder er næringsrige og fremmer en følelse af at være mæt.
Efter de 12 uger med gratis jordnødder blev eleverne bedt om at fortsætte den gode vane i 12 uger ekstra. Efter de i alt 24 uger viste eleverne, der fik de gratis jordnødder, at have reduceret deres BMI med gennemsnitligt 0.7 point, mens den anden halvdel af eleverne kun havde reduceret deres BMI med 0,3 point. Forskellen på de to gruppers vægttab kan være mellem et og to kilo.
Forskerne konkluderer, at efterskoleprogrammer kan erstatte energitunge, usunde snacks med peanuts, som et sundere alternativ til børn.
{module also nuts}
Johnston siger at kampen mod fedme har brug for kreative løsninger, der hjælper folk med at styre deres vægt, appetit og sult, ved at tilbyde socialt acceptable madvalg.