Skip to main content
logo for klog kost
En morgenmad med røræg med bl.a. mælk og fuldkornstoast reducerede børnenes kalorie-indtag til frokost.

Her er morgenmaden, der holder dit barn slank

En morgenmad med højt proteinindhold gør børn mætte i længere tid end cornflakes eller havregryn og får dem til at spise færre kalorier til frokost.

{snippet start}

Det viser forsøg på University of Pennsylvania School of Nursing, der også viste, at virkningerne af den protein-rige morgenmad ikke varer hele dagen. Den påvirker kun frokosten.

Undersøgelsen er baseret på 40 børn i 8-10 års alderen, som blev bedt om at spise en af ​​tre forskellige morgenmåltider, hver med 350 kalorier (æg, havregryn, eller cornflakes) en gang om ugen i tre uger. Efter morgenmåltidet spillede de et spil med forskerne og spiste så frokost. Hver gang skulle børnene spise op til morgenmad, men måtte spise så meget eller så lidt til frokost som de ville.

Gennem hele morgenen besvarede de spørgsmål som: "Hvor sulten er du?" og "Hvor meget mad tror du, du kunne spise lige nu?". Deres forældre skrev også ind i en maddagbog hvad børnene spiste resten af ​​dagen.

Undersøgelsen viste, at ægge-morgenmaden, der bestod af røræg, fuldkorns hvede toast, hakkede ferskner og mælk m. en procent fedt, reducerede børnenes energiindtag til frokost med halvfjerds kalorier. Det svarer stort set til en lille chokolade-chip cookie.

Forskellen på slank eller overvægtig

Moderat aktive børn i samme aldersgruppe som dem, der deltog i undersøgelsen, har generelt behov for mellem 1600 og 1.800 kalorier dagligt. De 70 kalorier er derfor lig omkring fire procent af et barns daglige kaloriebehov. At spise bare en smule mere end det kan medføre vægtforøgelse og fedme hos børn.

"Jeg er ikke overrasket over, at ægge-morgenmaden var det mest mættende måltid," siger dr. Tanja Kral, der er lektor ved Department of Biobehavioral Health Sciences og chefforsker på undersøgelsen, som er offentliggjort i tidsskriftet Eating Behaviors.

"Det der overrasker mig, er det faktum, at ifølge børnenes besvarelser følte de sig ikke mere mætte af ægge-morgenmaden end måltiderne med cornflakes eller havregryn - selvom de spiste mindre til frokost. Vi forventede, at når de spiste mindre til frokost, så ville de også sige, at de var mindre sultne og mere mætte, men det var ikke tilfældet."

Fremtidig forskning bør studere børn over en længere periode, da disse resultater kan have stor betydning for forebyggelse af fedme, især for unge, understreger Kral.

{module also slank}

"Det er virkelig vigtigt, at vi identificere bestemte typer af fødevarer, der kan sikre, at børn føler sig mætte og reducerer kalorieindtaget."