Bakterier kæmper med din krop om din appetit

Bliver du ramt af en mavetarmbakterie, så kan det måske betale sig at spise rigeligt, selv om du mister appetitten.

Det er et af de overraskende resultater af en ny undersøgelse fra Salk Institute i San Diego, Californien, hvor forskerne i museforsøg har vist at den appetitløshed, der følger med visse infektionssygdomme, måske er en strategi, der skal sikre at bakterier og vira kan sprede sig i din krop istedet for at sprede sig til andre mennesker.

Museforsøgene viser nemlig at mus som blev tvunget til at spise trods appetitløsheden overlevede længere end de mus, der undlod at spise, men at de til gengæld spredte bakterierne.

Forskerne mener at forklaringen er, at bakterierne ikke spreder sig i din egen krop, når mavetarm-systemet er fuld af næring - og dermed ikke behøver at finde det andetsteds.

Forsøget er opstået fordi forskerne undrede sig over at sygdom ofte blev fulgt af appetitløshed, hvilket i nogle tilfælde fremmer en hurtigere helbredelse, mens det er dødeligt, når kræftpatienter udmagres og svinder ind i forbindelse med for eksempel kemoterapi.

"Det har længe været kendt, at infektioner medfører tab af appetit, men sammenhængen er vi først lige begyndt at forstå," siger Janelle Ayres, lektor ved Salk Instituttets Nomis Foundation Laboratories for Immunobiology and Microbial Pathogenesis.

Hendes forskerteam undersøgte derfor hvordan Salmonella Typhimurium påvirkes af næringsindtag hos mus, der normalt bliver ramt af appetitløshed pga. bakterierne, som derfor kan sprede sig fra tarmene til andre væv i kroppen.

Ayres test af de inficerede mus viste, at syge mus, der spiste ekstra kalorier på trods af deres appetitløshed faktisk overlevede længere. 

Denne længere overlevelse skyldtes ikke en mere aktiv immunrespons, men fordi salmonellaen ikke spredte sig uden for ​​tarmene og i hele kroppen, hvilket gjorde det muligt for dyrene at forblive sunde trods infektionen. 

Endnu mere overraskende var det, at salmonellaen forsøgte at påvirke tarmen til at forsøge at reducere musenes appetitløshed.

Disse resultater efterlod forskerne som store spørgsmålstegn: Hvorfor skulle bakterierne bliver mindre aggressive og ikke spredes til andre områder i kroppen, når der var rigeligt med næringsstoffer? Og hvorfor skulle salmonella aktivt fremme denne tilstand? 

Det viser sig, at bakterierne foretog en afvejning mellem virulens, som er en mikrobes evne til at forårsage sygdom hos en vært, og transmission, som er dens evne til at sprede og etablere infektioner mellem flere værter.

"Vi fandt, at appetitløshed gør salmonella mere virulente, måske fordi det spreder sig fra tarmene for at finde næringsstoffer til sig selv. Denne øgede virulens dræber sin vært for hurtigt, hvilket ødelægger bakteriernes evne til at sprede sig til nye værter," forklarer Sheila Rao, der er førsteforfatter på undersøgelsen, som er offentliggjort i tidsskriftet Cell. 

"Afvejningen mellem transmission og virulens er ikke blevet bemærket før - tidligere mente man, at virulens og transmission hang sammen."

Men faktisk viste det sig at salmonellaen smittede mere, når musene spiste mere og overlevede længere. Bakterier i de mus var i stand til at sprede sig via fæces til andre dyr og øge deres transmission mellem værter, sammenlignet med bakterierne i de mus, der ikke spiste normalt og derfor døde hurtigere på grund af øget bakteriel virulens.

Undersøgelsen viser, at salmonellaen bremser appetitløsheden og øger transmissionen mellem værter ved at producere et molekyle kaldet SlrP, som blokerer aktivering af et immun-protein (cytokin) i tarmene. 

Dette cytokin kommunikerer typisk med hjernens appetitcenter, kaldet hypothalamus, så man mister sin appetitten under infektion. Holdet fandt, at mus smittede med salmonella, der ikke kunne producere SlrP, spiste mindre mad, tabte sig mere og døde hurtigere end kontrolmus.

Selvom den samme forbindelse mellem tarm og hjerne også regulerer appetitløshed hos mennesker advarer Ayres mod at tro, at man bare skal spise løs, hvis man bliver ramt af en infektion. Der er mange forskellige typer infektioner, som måske reagerer forskelligt på om man faster eller spiser mere.

Hendes hold planlægger at gennemgå den menneskelige tarmmicrobiota (de milliarder af bakterier der lever i vort tarmsystem) for at finde andre mikrober, der kan have en tilsvarende virkning og udforske dem, for at finde nye behandlingsformer bundet til appetitløshed og behandling af sygdomme.

"Nu da vi har identificeret den mekanisme, der regulerer appetitten, ønsker vi at forsøge det modsatte, for at se om vi kan nedsætte appetitten via denne mekanisme for at hjælpe i tilfælde af metabolisk sygdom (overvægt,red.)," siger Ayres.

Opdagelsen peger også på den forjættende mulighed, at man kan behandle infektionssygdomme med andet end antibiotika.

"At finde alternativer til antibiotika er utroligt vigtigt, da overforbrug har medført udvikling af dødbringende antibiotika-resistente stammer," siger Ayres.

I USA alene bliver to millioner mennesker årligt inficeret med bakterier, der er resistente over for antibiotika, og mindst 23.000 mennesker dør hvert år som et direkte resultat af disse infektioner, viser tal fra det amerikanske Centers for Disease Control.