Forhøjet blodsukker er en fest for kræftceller

Spiser du for meget sukker og kulhydrater er det en fest for kræftceller, der vokser hurtigere.

Det viser en undersøgelse, der kan forklare hvorfor fede mennesker med insulinresistens oftere rammes af kræft.

Undersøgelsen fra Imperial College London (ICL) og Icahn School of Medicine på Mount Sinai i New York viser, at mens almindelige celler bliver insulin-resistente, så udvikler kræftceller til gengæld ekstra insulin-receptorer, ved for højt blodsukker-indhold i blodet.  

Maden vi spiser bliver fordøjet til mindre molekyler som glukose, der passerer ind i vores blodbane. Når blodet pumpes rundt i kroppen leverer det glukose til kroppens celler, der anvender det som brændstof for at vokse. For at glukose skal blive absorberet effektivt, samarbejder det med hormonet insulin, der fungerer som en dørholder: det binder sig til receptorer på cellens overflade og åbner en "port", som tillader glukosen at blive optaget i cellen.

Fede mennesker har ofte vedvarende høje niveauer af glukose og insulin i blodet, der med tiden gør kroppen insulinresistent - lidt ligesom, at man med tiden ikke længere hører lyden fra motorvejen eller togbanen tæt på ens bolig. 

Når insulin ikke længere holder porten åben bliver glukose ikke optaget effektivt i cellerne, men hober sig op i blodet - og denne akkumulering kan i sidste ende føre til diabetes 2.

Men mens de almindelige celler ikke længere reagerer på insulinens forsøg på at åbne døre for glukosen, så er det omvendt med kræftceller.

Forskerne fra ICL har tidligere vist, at tumorceller i bananfluen Drosophila melanogaster reagerer mere på insulinen. Fluerne deler mange af de samme gener, der styrer stofskiftet og cellevækst hos mennesker, så resultaterne fra studiet kan også være relevante for os.

Forskerne manipulerede fluerne til at aktivere to gener, Ras og Src, der også aktiverer forskellige kræftformer hos mennesker. Især bryst-, tarm- og bugspytkirtelkræft.

Fluerne, der derefter blev fodret med en normal kost, fik små, godartede tumorer, men da de blev fodret med en sukkerrig kost udviklede de store, ondartede tumorer.

Forskerne opdagede at tumorcellerne faktisk blev mere følsomme over for insulin  fordi de producerede ekstra receptorer, som insulin kan hægte sig på. Dermed åbnede sig mange flere porte og tumorcellerne blev en magnet for glukosen.

Magnet for glukose

Videre undersøgelser viser, at tumorcellerne registrerer hvor meget glukose, der er i blodet, ved hjælp af et protein kaldet Salt-inducerbare kinase (SIK). Når blodsukkerniveauet er højt sender SIK et signal kaldet Hippo signalvejen.

Hippo signalvejen vides at spille en rolle i kontrollen af ​​cellevækst. Når den er åben holdes cellevæksten under kontrol, men hvis den er lukket, kan celler fortsætte deres vækst, og kan i sidste ende udvikle sig til en tumor. SIK fungerer således som en sukkersensor, der holder Hippo signalvejen lukket, hvis der er et konstant hævet blodsukkerniveau. 

{module also cancer}

"Ras og Src aktiverede tumorer bruger SIK til at fornemme, at der er masser af glukose til rådighed og til at fortælle cellerne, at de skal udnytte det," siger Susumu Hirabayashi der leder Metabolism and Cell Growth gruppen på MRC Clinical Sciences Centre, der har lavet undersøgelsen i samarbejde med Ross Cagan fra Icahn School of Medicine. 

Disse tumorer er ekstremt følsomme og klar til at reagere hurtigt på ændringer i Hippo signalvejen. 

"Sammen bruger Ras og Src aktiverede tumorer SIK til effektivt at reagere på store mængder glukose og betyder at tumorerne vokser hurtigere i et næringsrigt miljø som fedme. Vi ved stadig ikke, om tumorer, der er forårsaget af andre gener, reagerer på sukker på samme måde," siger Hirabayashi, som har fået undersøgelsen offentliggjort i tidsskriftet eLIFE.

{module also sukker}

"Vores resultater tyder på, at hvis vi kan udvikle medicin som er målrettet SIK, så det ikke kan signalere til kræftcellerne på denne måde, så kan vi stoppe kræftcellers trivsel i et insulin-resistent miljø, og bryde forbindelsen mellem fedme og kræft," siger Hirabayashi.

Før forskerne kan udvikle medicin til at blokere SIK, skal de dog først bekræfte, at der er en lignende mekanisme hos mennesker.