Unge risikerer forstørret hjerte uden tilstrækkeligt K-vitamin
Grøntsager som spinat, kål og salater er afgørende for udviklingen af børn og unges hjertepunpe.
Det viser en ny undersøgelse fra Georgia College of Medicine ved Augusta University, hvor forskerne har fundet ud af at K1-vitamin har stor betydning for en sund udvikling af unges primære pumpekammer i hjertet.
Vitaminet K1 eller phylloquinon er den mest almindelige form for K-vitamin i den vestlige kost.
Forskernes resultater er baseret på deltagelse af 766 ellers sunde 14-18 årige unge, der fik undersøgt deres hjerte og deres madvaner.
Deltagerne bar aktivitetsovervågning i syv dage og lavede optegnelse af deres madindtag i 3-7 dage. Omkring 70 procent havde lavet mindst seks dages madoptegnelser, hvilket øger nøjagtigheden. Ekkokardiografi blev brugt til at undersøge venstre ventrikel.
Resultaterne viste at risikoen for at hjertets venstre ventrikel allerede var signifikant større samt at væggene var tykkere var 3,3 gange større for de unge, som indtog mindst K1-vitamin.
Det betød samtidig at mængden af blod hjertet pumpede ud var væsentligt lavere.
"De, der indtog mindre, havde en større risiko," siger dr. Norman Pollock, der er medforfatter på undersøgelsen, som er offentliggjort i The Journal of Nutrition.
Samlet set havde omkring 10 procent af teenagerne en vis grad af denne uønskede hypertrofi (muskelvækst) i venstre ventrikel.
I modsætning til andre muskler kan et større hjerte blive ineffektivt og utilstrækkeligt.
Ændringer i venstre ventrikel er mere typisk hos voksne, hvis hjerter har arbejdet for hårdt i lang tid for at få blod ud i kroppen på grund af vedvarende forhøjet blodtryk.
Forskerne mener, at deres undersøgelse er den første, der ser på sammenhængen mellem K-vitamin og hjertets struktur og funktion hos unge,og deres resultater tyder på, at man ved at sikre at unge får tilstrækkelig K1-vitamin kan forbedre udviklingen af deres hjertekar-system og reducere risikoen for fremtidig sygdom.
Ændringerne i teenagernes hjertestørrelse var uafhængige af andre faktorer kendt for at påvirke hjertets struktur og funktion - eksempelvis kønsforskelle, race, kropssammensætning, fysisk aktivitet og blodtryk, siger Mary Ellen Fain, der er undersøgelsens førsteforfatter.
Kun 25 procent af teenagerne i undersøgelsen levede op til de anbefalinger, som det amerikanske Food and Nutrition Board er kommet med.
"De havde højere K1-niveauer i forhold til de andre børn, men selv i den alder syntes det at gøre en forskel for deres hjerter," siger Fain, der dog bemærker, at ingen af deltagerne indtog store mængder af vitaminet.
K-vitamin er kendt for at være vigtigt for blodpropper og sunde knogler. Der er også stigende tegn på at det påvirker hjertekar-systemet. For eksempel kan lavt K-vitaminindtag være nedsat aktivitet af matrix Gla-protein, som hjælper med at forhindre kalciumaflejringer på blodkarvægge - altså åreforkalkning.
Pollock har tidligere fundet beviser for, at vitaminniveauerne er lavere hos overvægtige og direkte fede børn.
Som vitamin Gla-protein er vitamin K essentielt for øget produktion af osteocalcin, et proteinhormon, der er vigtigt for knoglestofskiftet og insulinfølsomhed (hvilket kan medføre diabetes 2).