Middelhavskost påvirker dine blodkar i et år
Tager du på en ferie i Spanien i to måneder og spiser som de indfødte, så kan det ses på din krops helbred et år efter.
Det er den populære fortolkning af resultaterne fra en engelsk undersøgelse, hvor forskerne et år efter et forsøg med Middelhavskost, vendte tilbage for at teste deltagerne helbred.
De helbredsmæssige fordele ved at skifte til en Middelhavskost og øge træningsmængden i en periode på blot otte uger kan nemlig stadig ses et år efter at deltagerne stoppede i forsøget.
Forskningen fra Sheffield Hallam University og University of Lincoln i England viste, at kombinationen af kost og motion fører til øget blodgennemstrømning i cellerne i den indvendige foring af blodkar - kaldet endotelceller - 12 måneder efter.
Endotelceller forer det indre af hele blodkarsystemet i menneskekroppen - fra de store arterier til de mindste kapillærer - og forbedringer af deres funktion kan reducere risikoen for hjertekarsygdomme.
Forskerne mener, at de langsigtede helbredsmæssige fordele observeret efter så kort indgriben kan skyldes molekylære ændringer i forbindelse med middelhavskosten.
Det traditionelle middelhavskøkken er baseret på olivenolie, frugt, grøntsager og salat, fisk, bælgfrugter, fuldkornsprodukter, vin og begrænset forbrug af rødt kød.
"At sikre endotelfunktionen op i alderen reducerer risikoen for at udvikle hjertekarsygdomme hos ældre, så disse resultater er meget lovende. Selvom træning i sig selv er gavnlig spiller ernæring også en vigtig rolle," siger chefforsker Dr. Markos Klonizakis fra Sheffield Hallam University.
Undersøgelsen fokuserede på raske mennesker over 50 år. Deltagerne blev oprindeligt vurderet over en periode på otte uger. En gruppe blev opfordret til at spise flere grøntsager, frugt, olivenolie, nødder og frisk fed fisk, samt dyrke moderat motion, mens den anden gruppe alene skulle dyrke moderat motion.
Både lige efter forsøget og et år efter viste resultaterne flere helbredsforbedringer hos gruppen, der spiste middelhavskost, end hos gruppen, der alene dyrkede motion. Forskerne har dog ikke undersøgt i hvilket omfang deltagerne er fortsat med at spise Middelhavskost eller dyrke motion, men uanset om resultaterne alene skyldes de to måneders forsøg eller at forsøget har ændret deltagernes livsstil på lang sigt, så er det opløftene resultater.
"Med hjerte-kar-sygdom er i stigning, tilføjer en enorm byrde for sundhedssystemerne i hele verden, er det vigtigt at finde måder til at reducere antallet af tilfælde. Selv en mellemlang varighed indgriben med en Middelhavet kost og motion regime kan love lang- langsigtede sundhedsmæssige fordele, især i mennesker med høj risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdom," siger Geoff Middleton, der er lektor i School of Sport og Exercise Science på University of Lincoln samt medforfatter på undersøgelse, der er offentliggjort i tidsskriftet Microvascular Research.