Amning afgør børns chancer for social succes

Amning øger ikke kun børns muligheder for at klatre op ad den sociale rangstige, men det mindsker også risikoen for at glide nedad stigen.

Det viser en stor undersøgelse offentliggjort i Archives of Disease, hvor forskere har gennemgået ændringer i den sociale klasse hospersoner født i 1958 (17.419 personer) og i 1970 (16.771 personer).

Da børnene var 5-7 år gamle spurgte forskerne deres mødre om de havde ammet barnet.

Derefter sammenlignede de folks sociale klasse som 10-11-årige børn - baseret på deres fars sociale klasse - med deres egen sociale klasse som voksne i 33-34-års alderen.

Social klasse var kategoriseret på en fire-punkts skala, der spænder fra ufaglærte og specialarbejdere til akademikere og ledere.

Forskningen tog også hensyn til en lang række andre potentielt indflydelsesrige faktorer som børnenes kognitive udvikling og score i stress-målinger, som blev vurderet ved hjælp af validerede tests som 10-11-årige.

Signifikant færre børn blev ammet i 1970 end i 1958. Mere end to tredjedele (68 procent) af mødre ammede deres børn i 1958, sammenlignet med kun en ud af tre (36 procent) i 1970.

Social mobilitet har også ændret sig med tiden, personer født i 1970 havde større tendnes til at kravle opad den sociale rangstige end personer født i 1958.

24 procent større chance for succes

Alt i alt viste det sig at uanset alle andre faktorer, så var ammede børn meget mere tilbøjelige til at stige op ad den sociale rangstige end dem, der ikke var blevet ammet - uanset om de var født i 1958 eller 1970.

Sammenhængen understreges også af at mobiliteten i begge periode viste sig at være næsten fuldstændig den samme. Amning øgede chancen for at kravle opad på den sociale rangstige med 24 procent og reducerede risikoen for at falde ned af stigen med omkring 20 procent for begge årgange.

Øget intellekt og mindre stress tegnede sig for omkring en tredjedel (36 procent) af den samlede virkning af amning: amning øger hjernens udvikling, hvilket øger intellektet, hvilket igen øger den sociale mobilitet opad. Ammede børn viste også færre tegn på stress.

Det tyder på, at amning giver en række langsigtede helbreds-, udviklings- og adfærdsmæssige fordele for børn, som hjælper dem i voksenalderen, konkluderer forfatterne.

De bemærker, at det er svært at bestemme de største fordele ved amning for barnet - om det er de næringsstoffer, der findes i modermælk eller om det er hudkontakten og dermed samhørigheden under amning.

"Måske er kombinationen af fysisk kontakt og de næringsstoffer, der er nødvendige for vækst og hjernens udvikling årsag til den bedre neurokognitive udvikling hos ammede børn," foreslår de.