Cultura påvirker også vores hjerne

Yoghurt med probiotika som Cultura påvirker også vores hjerner og kan muligvis forebygge neurologiske sygdomme som Alzheimer's og Parkinsons.

Det viser en amerikansk undersøgelse fra University of California i Los Angelse (UCLA), hvor forskere har scannet hjernen hos 36 kvinder, der deltog i et forsøg, som var finansieret af Danone, der er en af verdens største producenter af yoghurt-produkter.

Undersøgelsen har dog være igennnem en såkaldt peer-review, hvor andre forskere har sagt god for forskningsresultatet og metoden før det blev offentliggjort i juni-udgaven af tidsskriftet Gastroenterology.

Opdagelsen af, at man ved at ændre bakterie-miljøet eller mikrofloraen i tarmen kan påvirke hjernen har betydelige konsekvenser for fremtidig forskning i hvordan kosten eller medicin kan forbedre hjernens funktion, siger forskerne.

Videnskaben har længe vidst, at hjernen sender signaler til tarmen, hvilket er grunden til at stress og andre følelser kan medføre maveproblemer. Denne undersøgelse viser, at signaler også går den modsatte vej.

"Vores undersøgelse viser, at mave-hjerne-forbindelsen ikke er ensrettet."

"Igen og igen hører vi fra patienter, der aldrig har været deprimerede eller angste, at deres psykiske problemer  begyndte samtidig med at de oplevede problemer med deres mave," siger Dr. Kirsten Tillisch, der er lektor i medicin ved UCLA David Geffen School of Medicine og undersøgelsens hovedforfatter.

Scanninger viste markante forskelle

Den amerikanske undersøgelse involverede 36 kvinder mellem 18 og 55 år. Forskerne delte kvinderne op i tre grupper:

• Gruppe 1 spiste en bestemt yoghurt, der indeholder en blanding af flere probiotika - bakterier, som menes at have en positiv effekt på tarmene - to gange om dagen i fire uger
• Gruppe 2 fik et mejeriprodukt, der lignede og smagte som yoghurt men ikke indeholdt probiotika
• Gruppe 3 fik ikke noget mejeriprodukt overhovedet.

Deltagerne fik scannet deres hjerner med en såkaldt funktionel magnetisk resonans (fMRI) både før og efter de fire ugers forsøg.

Scanningerne blev lavet både i hviletilstand og efter at de havde løst en opgave, hvor de skulle matche en serie billeder af mennesker med vrede eller skræmte ansigter med andre ansigter med samme følelser.

Denne opgave er designet til at måle affektive og kognitive områder af hjernen som reaktion på en visuel stimulus, og blev valgt, fordi tidligere forskning med dyr havde vist at ændringer i tarmflora påvirkede ændringer i den affektive adfærd.

Forskerne konstaterede at kvinderne, der spiste den probiotiske yoghurt, havde en lavere aktivitet i den del af hjernen, som forarbejder og integrerer kroppens indre fornemmelser, eksempelvis fra tarmen - og den lavere aktivitet viste sig også i den somatosensoriske cortex, da kvinderne skulle sammenligne ansigter.

Endvidere havde disse kvinder et fald i et omfattende netværk i hjernen, der omfatter følelses-, kognition- og sensorisk-relaterede områder. Kvinderne i de to andre grupper viste en stabil eller øget aktivitet i dette netværk.

Under hjernescanningen i forbindelse med hvile havde probiotika-kvinderne en større forbindelse mellem et centralt hjernestamme område kendt som periaqueductal grå og kognition-associerede områder i den præfrontale cortex. De kvinder, der ikke spiste yoghurt-produkter overhovedet, havde på den anden side en større forbindelse mellem det periaqueductal grå til følelses- og sensations-relaterede områder, mens gruppen der spiste yoghurt uden probiota lå midt imellem.

Forskerne blev overraskede over at effekterne kan ses på mange områder af hjernen, herunder dem, der er involveret i sensorisk forarbejdning og ikke blot dem, der er forbundet med følelser, fortæller Tillisch.

Denne nye viden om at signaler sendes fra tarmen til hjernen, og at de kan moduleres ved en kostomlægning vil sandsynligvis føre til ny forskning for at finde måder at forebygge eller behandle såvel fordøjelsesproblemer som psykiske og neurologiske sygdomme, siger Dr. Emeran Mayer, der er professor i medicin, fysiologi og psykiatri ved David Geffen School of Medicine på UCLA og undersøgelsens hovedforfatter.

Maden vigtig

"Der er undersøgelser, der viser, at det, vi spiser kan ændre sammensætningen af tarmfloraen. Først og fremmest har mennesker med høj vegetabilsk, fiberbaseret kost en anden sammensætning af deres mikrobiotika eller tarmflora, end folk, der spiser mere almindelig vestlig kost, der har et højt indhold af fedt og kulhydrater," siger Mayer.

"Nu ved vi, at det har en effekt ikke kun på stofskiftet, men også påvirker hjernens funktion."

UCLA forskerne forsøger nu at lokalisere bestemte kemikalier, der produceres af tarmbakterier, som kan udløse signaler til hjernen. De planlægger også at undersøge, om folk med gastrointestinale symptomer såsom oppustethed, mavesmerter og ændret afføring har kan registreres i hjernens respons.

Efterhånden som kompleksiteten af tarmfloraen og dens påvirkning af hjernen bliver bedre klarlagt, kan forskerne måske finde måder at manipulere tarmindholdet for at behandle kroniske smertetilstande eller andre hjerne-sygdomme som Parkinsons sygdom, Alzheimers sygdom og autisme.

"Svarene vil være lettere at komme med i den nærmeste fremtid, da omkostninger til profilering af en persons mikrobiota bliver lavere og lavere og  gør sådanne test mere almindelige," siger Mayer, der har siddet i Danones videnskabelige forskningsråd.