Hytteost og yoghurt beskytter mod diabetes
Hytteost og yoghurt kan markant reducere risikoen for at udvikle diabetes 2.
Det viser en omfattende og langvarig undersøgelse af over 25.000 engelske mænd og kvinders madvaner og sygdomsrisiko, som netop er offentliggjort i tidsskriftet Diabetologia.
Undersøgelsen viser at et øget forbrug af fedtfattige syrnede mælkeprodukter, som yoghurt og nogle umodnede oste, kan nedsætte den diabetes-risikoen med hele 24 procent.
Tidligere undersøgelser af sammenhængen mellem mejeriprodukter og diabetes har ikke været klare og det har fået forskerne fra University of Cambridge til at gennemføre en langt mere detaljeret vurdering af hvilke mejeriprodukter, deltagerne indtog.
Undersøgelsen er baseret på en stor undersøgelse af 25.000 deltager fra Norfolk, der er blevet fulgt siden midten af 1990erne.
Forskerne lavede en detaljeret daglig oversigt over alle mad og drikkevarer, som blev indtaget i løbet af en uge blandt 753 deltagere, der havde udviklet diabetes 2 i løbet af de 11 år siden undersøgelsens start. Deltagernes madvaner blev sammenlignet med 3.502 tilfældigt udvalgte deltagere, der ikke havde udviklet diabetes.
Deltagerne besvarede desuden spørgeskemaer om deres madforbrug to gange mere i løbet af de 11 år. Dette gjorde det muligt for forskerne at undersøge risikoen for diabetes i forhold til forbruget af mejeriprodukter.
Generelt var mejerivarer ikke forbundet med en øget risiko for at udvikle diabetes, hvadenten det var mælk eller ost, fedtrig eller fedtfattig, men til gengæld konstaterede forskerne at gærede produkter som yoghurt og hytteost reducerede risikoen med 24 procent i forhold til personer, der ikke spise gærede mejerivarer. Og syrnede produkter som yoghurt reducerede risikoen med hele 28 procent.
Risikoen blev reduceret så meget hos personer der spiste omkring en halv liter yoghurt om ugen fordelt på fire portioner.
- Oprettet den .