Æbleeddike kan beskytte mod diabetes
Æbleeddike er blevet populært som slankemiddel og hudmiddel i de senere år og nu viser ny forskning at det har positiv indflydelse på blodsukkeret.
En ny undersøgelse fra Arizona State University (ASU) viser at æbleeddike - eller rettere æblecidereddike - kan forebygge diabetes især hos personer med prediabetes - tilstanden lige før at man rent faktisk har brug for insulin.
Forskerne begrænser dog ikke deres begejstring til æblecidereddike, selv om deres undesøgelsesresultater er baseret på Bragg Organic Apple Cider, der er et populært amerikansk produkt. Forskerne mener at deres undersøgelse tyder på at eksempelvis også vineddike og andre madeddiker har mange af de samme egenskaber.
"Indtagelse af madeddike ved måltiderne øger mæthedsfornemmelsen, hvilket kan hjælpe personer til at bekæmpe diabetes," siger forskerne om undersøgelsen, der er offentliggjort i Journal of Functional Foods.
I det 12 uger lange studie undersøgte forskerne effekten af daglig indtagelse af eddike på blodsukkerkoncentrationen hos halvdelen af 13 kvinder og en mand med forhøjede fastende glukose og insulin niveauer (98 mg/dl for glucose , 19 uU/ml for insulin).
Æblecider eddike
Når friske æbler får lov til at gære organisk, bliver resultatet eddike, der indeholder naturligt pektin, spormineraler, gavnlige bakterier og enzymer. Æblecider eddike er mørk og uraffineret og indeholder høje niveauer af kolesterol-reducerende pektin og 19 mineraler, herunder kalium, fosfor, klor, natrium, magnesium, calcium, svovl, jern, fluor og silicium. Faktisk indeholder æblecider eddike 93 forskellige komponenter, der kan hjælpe kroppen.
Men ifølge forskerne er det formentlig de fleste eddiker, der kan hjælpe med at beskytte mod diabetes.
Øjeblikkelig virkning
Af de 14 deltagere blev 8 diagnosticeret prediabetisk, men ikke ordineret hypoglykæmisk medicin. Fastende glukoseniveauer og glucosekoncentrationer to timer efter et måltid blev registreret dagligt ved hjælp af et glucometer.
Reduktionen i fastende glukose var øjeblikkelig og vedvarende for deltagerne, der drak eddike - med en gennemsnitlig reduktion på mere end 16 mg/dl i forhold til kun 4,5 mg/dl i kontrolgruppen. Der var til gengæld ikke nogen markant forskel på glucosekoncentrationen to timer efter et måltid.
Den amerikanske diabetesforening, American Diabetes Association, har givet madeddike et blåt stempel ved i et forskningsresume at konstatere at "eddike kan gøre maden sundere".
"Det har formentlig resulteret i at den medicinske brug af eddike er steget i de senere år. Den vigtigste bestanddel i eddike, eddikesyre, er den aktive komponent og hovedårsagen til de forbedrede glykæmiske reaktioner," skriver forskerne i deres artikel.
Så prøv at erstatte dressingen med en æble eller vineddike når du spiser salat. Især hvis du har risiko for at udvikle diabetes.
- Oprettet den .