Skip to main content
logo for klog kost

Krydderier kan kompensere for fedt i maden

{module Google Artikel Billedtop}

Bland et par spiseskefulde krydderier ned i din mad, så kan du kompensere for nogle af de negative effekter af en lidt for fedtrig ret.Du kan kompensere for de negative konsekvenser af en alt for fedtrig kost ved at hælde godt med karry eller andre krydderier i maden.

- Normalt får du meget høje niveauer af triglycerider når du spiser et fedtrigt måltid, siger chefforsker Sheila West, der er lektor på Penn State University.

- Hvis dette sker for ofte, eller hvis triglyceridniveauet generelt er for højt, øges din risiko for hjertesygdomme.

- Vores undersøgelse viser at tilsætning af krydderier reducerer triglycerid reaktion med omkring 30 procent, sammenlignet med måltider uden krydderier.

West og hendes kolleger serverede mad to forskellige dage for seks 30-65-årige mænd, der var overvægtige, men ellers raske. Forskerne tilføjede to spiseskefulde krydderier til hver portion, som bestod af kylling i karry, italiensk urtebrød, og en kanelkiks.

Blandinger af krydderier

- Vi tilføjede spiseskefulde med blandinger af rosmarin, oregano, kanel, gurkemeje, sort peber, nelliker, hvidløgspulver og paprika, siger Ann Skulas-Ray, der har været medforfatter på en artikel om forsøget i tidsskriftet Journal of Nutrition.

- Vi valgte disse krydderier, fordi de tidligere i undersøgelser under kontrollerede forhold i laboratorier har vist kraftig antioxidant aktivitet.

Forskerne tog blodprøver hvert 30. minut i tre timer. De viste at når måltidet indeholdt en blanding af antioxidante krydderier blev antioxidant-aktiviteten i blodet forøget med 13 procent og insulin reaktionen reduceret med omkring 20 procent.

Mange forskere mener at oxidativt stress bidrager til hjertesygdomme, gigt og diabetes.

- Antioxidanter som krydderier kan være vigtige for at reducere oxidativt stress og dermed reducere risikoen for kroniske sygdomme, siger West og tilføjer, at den krydderidosis, de anvendte svarede til den mængde antioxidanter, der findes i et stort glas (150 ml) rødvin eller 30 gram mørk chokolade.

Skulas-Ray pointerer at de to spiseskefulde krydderier ikke gav maveproblemer hos deltagerne.

- De nød maden og havde ingen gastrointestinale problemer. Deltagerne fik i god tid at vide, at de ville få serveret meget krydret mad, og de var villige til at gøre det, siger hun.

West planlægger nu at undersøge, om hun kan få de samme resultater ved at tilsætte mindre doser af krydderier til måltider.

  • Oprettet den .