Skip to main content
logo for klog kost

Cola forværrer slidgigt i knæet

{module Google Artikel Billedtop}
Til venstre et normalt knær og til højre et knæ med slidgigt, hvor brusken er forsvundet og knoglerne slider direkte på hinanden.
 

Cola og andre sodavand fyldt med sukker gør dig ikke bare federe, det har også betydning for udviklingen af slidgigt i knæet - især hos mænd.

Slidgigt i knæet skyldes nedbrydning af brusk i knæleddet på grund af overvægt, tidligere skader eller anden overbelastning. Mange mennesker oplever ulidelige smerter på grund af slidgigten, hvor knoglerne begynder at slide på hinanden når brusken forsvinder imellem dem. 

Over 210.000 danskere har fået diagnosen slidgigt, men tallet menes at være meget højere. Halvdelen af alle over 40 år menes at lide af slidgigt - bl.a. i knæet, der er det hårdest belastede led på grund af overvægt.

Men den højere risiko for slidgigt på grund af sodavand skyldes ifølge forskerne ikke at sodavandsdrikkerne er blvet overvægtige.

I en undersøgelse, der præsenteres i denne uge på årsmødet for American College of Rheumatology i Washington DC, har forskerne taget højde for deltagernes vægt (BMI-tal), da de konstaterede at der var en ganske tydelig sammenhæng mellem de undersøgte patienters sodavandsforbrug og slidgigt i knæet.

Læs også: Ti madtips til smerteramte

Forskernee ved Brigham and Women 's Hospital og Tufts Medical Center i Boston samt Brown University i Providence, Rhode Island, brugte data fra 2.149 deltagere, der havde fået konstateret slidgigt i knæet ved en røntgenundersøgelse.

I begyndelsen af undersøgelsen blev hver deltager bedt om at angive deres forbrug af sodavand med sukker i - altså ikke light eller zero-sukker sodavand. Forskerne fulgte op 12, 24, 36 og 48 måneder senere med målinger af deres slidgigt-udvikling i knæet. Samtidig målte de deres BMI, og data for mænd og kvinder blev analyseret separat.  

Efter justering for BMI og andre faktorer, der kan forårsage slidgigt i knæet, havde de mænd, der drak mest sodavand ugentligt en værre udvikling af deres slidgigt.

Dobbelt så slemt

Mens ledrummet gennemsnitligt blev 0,29 millimeter større hos mænd, der  ingen sodavand drak, blev ledrummet 0,59 millimeter større hos mænd, der drak mere end fem sodavand om ugen. Ledrummet er tegn på forsvundet brusk imellem lår- og skinnebensknoglerne.

At overvægten ikke havde afgørende betydning viste den overrraskende kendsgerning at mænd med et BMI under 27,5 havde en værre udvikling af deres slidgigt end mænd med højere BMI - selvom begge grupper drak lige meget sodavand.

I modsætning hertil var det kun kvinder med et BMI-tal under 27.3, der fik forværret deres slidgigt i knæet af sukkersodavand.   Forskerne konkluderede, at jo mere sodavand mænd drikker ugentligt, jo værre udvikler deres slidgigt i knæet sig.

"Der vides kun lidt om forløbet hos patienter med slidgigt," siger Dr. Bing Lu, MD, der var undersøgelsens chefforsker.

"Denne undersøgelse kan give mulighed for at udvikle kostændringer, der kan reducere risikoen for slidgigt i knæet," siger han.   Det er uklart, om det er det høje kalorieindhold, sukkeret eller andre ingredienser i sodavand, der er med til at udvikle slidgigten.