Skip to main content
logo for klog kost

Gigtsmerter: Spis som en italiener

{module Google Artikel Billedtop}

Middelhavskosten er den bedste kost, hvis du har leddegigt.Det kan være en god ide at tage ved lære af sydeuropæernes madvaner, hvis du er plaget af gigtsmerter. Den rette kost kan lette de ubehagelige symptomer.

Har du leddegigt, har du sikkert også eksperimenteret med din kost. Ingen tvivl om, at mad og drikke kan have indflydelse på gigtsmerter. Men lige hvordan, strides forskerne om.

I en af de største analyser af kost og forskellige typer leddegigt - Dietary Interventions for Rheumatoid Arthritis (Diæters indflydelse på leddegigt, red.) - fra det nationale norske gigtcenter, så forskerne på mere end 800 patienter i 15 undersøgelser.

Middelhavskosten sejrede

Forskerne undersøgte flere diæter, som er populære blandt gigtpatienter, og de fandt ud af, at den, der havde den største effekt, er den såkaldte middelhavskost.

Dens grundlag er frugt, grøntsager, korn, fisk og olivenolie, mens man kun spiser begrænsede mængder af kød. På 12 uger, fik de gigtplagede deltagere 15 pct. færre smerter.

En anden undersøgelse, foretaget af det tyske Medizinische Klinik Innenstadt der LMU, fandt, at patienter, som tog en daglig kapsel med fiskeolie sammen med deres gigtmedicin, fik bedre resultater mht. hævede og ømme led, end de patienter, der fik placebo, ’snydemedicin’, sammen med deres normale medicin. Forskerne mener, det skyldes oliens anti-inflammatoriske evner.

Samtidig har grøntsager i natskyggefamilien, som f.eks. tomater og danskernes hofret kartofler længe fået skyld for at forværre gigtsmerter. Nogle forskere mener, at visse stoffer i disse grøntsager, kaldet alkaoider, måske gør inflammationerne værre hos mennesker med særlig stor følsomhed.

Det amerikanske National Institutes of Health anbefaler 7 grundlæggende råd til at opnå en balanceret, sund gigtdiæt:

  • Spis varieret
  • Hold din idealvægt
  • Undgå meget fedt og kolesterol
  • Spis mad med nok stivelse og fibre
  • Undgå for meget natrium
  • Drik kun alkohol moderat