8 grunde til at få nok E-vitamin
E-vitamin i et barns første 1000 dage er afgørende for deres udvikling - fra fostertilstand til 2-3 års alderen.
Det er blandt resultaterne af en ny analyse af tidligere undersøgelser om betydningen af og behovet for E-vitamin.
E-vitamin er betegnelsen for stofferne tokoferol og tokotrienol, som findes i otte forskellige former. Den mest almindelige form form for E-vitamin i kosten er alfa-tokoferol, der også er den mest aktive i kroppen.
Nogle af de bedste kilder til E-vitamin i kosten er nødder, frø, spinat, torskelever, rogn, hvedekim og solsikkeolie, som ikke just er hverdagsspise hos de fleste mennesker i den vestlige verden.
I Danmark anbefales et minimum-indtag af E-vitamin på 10 mg dagligt for voksne og 5 mg for børn, men i USA lyder anbefalingen at indtage 15 mg dagligt for voksne.
En undersøgelse viste, at folk, der er meget motiverede til at spise en ordentlig kost næsten fik nok E-vitamin, men de fleste undersøgelser viser, at 90 procent af mændene og 96 procent af kvinderne i USA ikke spiser de anbefalede 15 mg per dag for voksne.
I gennemgangen af de tidligere undersøgelser, der er offentliggjort i Advances in Nutrition, skitserer Maret Traber, professor i College of Public Health and Human Sciences at Oregon State University, nogle af de seneste resultater om E-vitamin.
{module also evitamin}
Blandt de vigtigste er betydningen af E-vitamin under fosterudviklingen og i de første år af livet, men også en sammenhæng mellem tilstrækkelig E-vitamin og demens senere i livet samt vanskeligheden ved at vurdere E-vitamin tilstrækkelighed gennem måling af blodniveauer alene.
Blandt de nyere resultater kan nævnes:
- Utilstrækkelig E-vitamin er forbundet med øget infektion, anæmi, forkrøbling af vækst og dårlige resultater under graviditeten for både barnet og moderen.
- Åbenlys mangel på E-vitamin, især hos børn, kan forårsage neurologiske lidelser, muskelforringelse, og endda kardiomyopati.
- Undersøgelser med forsøgsdyr viser, at E-vitamin er yderst vigtigt for den tidlige udvikling af nervesystemet hos fostre, delvis fordi det beskytter funktionen af omega-3 fedtsyrer, især DHA, som er vigtig for hjernen. De mest følsomme organer er hoved, øjne og hjerne.
- En undersøgelse viste, at højere koncentrationer af E-vitamin ved fødslen var forbundet med forbedret kognitiv funktion hos to-årige børn.
- Målinger af E-vitamin i blodet stiger ofte med alderen samtidig med stigninger i fedtlaget, men viser ikke en tilstrækkelig forsyning afm E-vitamin til væv og organer.
- Kosttilskud med E-vitamin synes at forebygge Alzheimers udbrud, men ser ud til at bremse sygdommens udvikling.
- En rapport om ældre mennesker viste, at hvis man gennem hele livet havde indtaget høje niveauer af B, C, D og E-vitaminer havde man en større hjerne og bedre kognitive funktioner.
- E-vitamin beskytter kritiske fedtsyrer som DHA gennem hele livet, og en undersøgelse viste, at den fjerdedel, der indtager mest DHA havde en 47 procent mindre risiko for at udvikle demens.
"E-vitamin er vigtigt hele dit liv, men resultaterne om de første ca. 1000 dages indtag af E-vitamin fra undfangelsen, er de mest overbevisende," siger Traber, der også er chefforsker ved Linus Pauling Institute og national vitamin-ekspert.
"E-vitamin er afgørende for den neurologiske udvikling, der kun kan ske i denne periode. Det er ikke noget, du kan rette op på senere."
{article E-vitamin indhold}{title} {text} {/article}