Store doser c-vitaminer dræber kræftceller

Store mængder vitaminer kan måske være et middel mod kræft, der er lige så effektivt som kræftmedicin.

Det antyder i hvert fald forsøg, hvor forskere har testet effekten af C-vitaminer på tarmkræft - hos mus.

C-vitamin menes generelt at være godt for helbredet på grund af dets antioxiderende virkning, som forhindrer eller forsinker nogle typer af celleskader.

Men ifølge den ny undersøgelse fra Weill Cornell Medicine i New York, NY, sker det modsatte i forhold til kræftceller i to former for tarmkræft kaldet KRAS og BRAF. I disse kræftceller medførte en højdosis C-vitamin oxidation, hvilket resulterer i noget, der kan vise sig gavnligt for kræftpatienter.

Oxidation er en proces, der svarer til at en bil ruster eller at mad begynder at rådne. Med tiden rammes vores krop i større eller mindre omfang af denne proces og vores risiko for kræft stiger derfor. 

Adskillige undersøgelser har vist at antioxidanter i maden måske kan forsinke eller forhindre denne proces, men ifølge den nye undersøgelse kan C-vitamin, der er en vigtig antioxidant også få kræftceller til - populært sagt - at ruste eller forrådne.

Forskerne fandt, at høje doser af C-vitamin - svarende til omkring 300 appelsiner - svækkede væksten af ​​KRAS og BRAF-tumorer i såvel cellekulturer og mus.

De håber nu, at resultaterne kan føre til udvikling af nye behandlinger og give vigtig indsigt i hvem, der kan få størst gavn af dem.

I et ilt-rigt (oxidant) miljø som arterier, bliver en del af C-vitaminerne, ascorbinsyre, oxideret og omdannet til et nyt stof kaldet dehydroascorbinsyre (DHA).

Forskere har i nogen tid kendt til, at et bestemt membranprotein, kendt som glucose transporter GLUT1, giver både glucose og DHA mulighed for at trænge ind i celler, men ascorbinsyre kan ikke. Hvad DHA laver inde i cellerne er dog et mysterium.

Trojansk hest

Den aktuelle undersøgelse viser, at DHA fungerer som en trojansk hest. Når den er trængt ind forsøger naturlige antioxidanter i kræftcellen, at konvertere DHA tilbage til ascorbinsyre. I denne proces udtømmes cellen for disse antioxidanter og cellen dør af oxidativt stress.

Mange normale celler indeholder GLUT1, men KRAS- og BRAF-muterede kræftceller har typisk meget højere niveauer, eftersom de har brug for en høj grad af glucoseoptagelse for overlevelse og vækst.

KRAS- og BRAF-muterede celler producerer flere reaktive oxygenarter end normale celler, og derfor har de brug for flere antioxidanter for at overleve. Denne kombination af egenskaber gør disse kræftceller særligt sårbare over for DHA.

Men da C-vitamin åbenbart påvirker de cellulære funktioner på forskellige måder, både som en anti- og en pro-oxidant, er det nødvendigt at få undersøgt virkningen af ​​højdosis C-vitamin på normale og immunceller nøjere.

Forskerne er dog optimistiske, fordi de nu har grundlaget for videre at udforske hvordan man kan anvende C-vitamin til behandling KRAS- eller BRAF-relateret tarmkræft.

Undersøgelsen kan også bruges i forbindelse med andre vanskelige kræftformer med høje niveauer af GLUT1, som renalcellecarcinom, blærekræft og bugspytkirtelkræft.

Forskerne mener at de store mængder C-vitamin skal injiceres, da piller eller medicin ikke absorberes effektivt nok i tarmen til at opnå den høje serumkoncentration af C-vitamin, der er nødvendig for at forgifte kræftcellerne.