Gå på genetisk slankekur og tab dig hurtigere

En diæt baseret på vores genprofil viser sig at være meget mere effektiv end bare at reducere kalorie-indholdet.

Det afslører en italiensk undersøgelse, hvor forskere fra universitetet i Trieste har sat meget overvægtige italienere på en genetisk slankekur baseret på 19 genvariationer, der har vist sig at påvirke deres smagssans og stofskifte.

Sammen med en kontrolgruppe på 104 andre meget overvægtige blev 87 personer sat på en slankekur, hvor de skulle spise 600 færre kalorier dagligt. Men de 87 testpersoner fik mad baseret på forskelle i nogle af de 19 gener, men fik stadig lige mange kalorier som kontrolgruppen.

De indrettede deres kost efter individuelle genetiske profiler - for eksempel fik mennesker, hvis genetiske profil viste, at de havde mindre effektive lipidmetabolismen, færre fedtstoffer i deres kost - men stadig den samme mængde kalorier som alle andre i forsøget.

Efter to år havde de 87 personer, der fik en gen-baseret diæt, tabt i gennemsnit 33 procent mere end kontrolgruppen ligesom deres fedtprocent var markant mindre.

Forskerne er ikke bare sikre på at genbaserede diæter er fremtiden for slankekure, men også for at vi kan leve sundere og længere uden alvorlige kræftsygdomme.

Igennem de seneste år har de kortlagt enorme forskelle i vores genetiske smagspræferencer, der med tiden kan betyde, at vi alle bør få lavet en genetisk madprofil, som sikrer os et slankt, sundt og langt liv.

Fandt gener for bacon og hvidvin

Forskerne har testet forskelle i gener hos 2.311 italienske og 1.755 forsøgspersoner fra andre europæiske lande samt Centralasien og afdækket 17 uafhængige gener, der får nogle til bedre eller dårligere at kunne lide forskellige mad- og drikkevarer.

Det gjaldt bl.a. artiskokker, bacon, kaffe, cikorie, mørk chokolade, blå ost, is, lever, olie eller smør på brødet, appelsinsaft, almindelig yoghurt, hvidvin og svampe. Overraskende viste det sig at ingen af de identificerede gener var relaterede til vore smags- eller lugtreceptorer.

"Der er stadig meget, der skal gøres for at forstå kendetegnene for de fødevarer der er berørt af den enkeltes genetik," siger dr. Nicola Pirastu, der sammen med dr Antonietta Robino fra universitetet i Trieste står bag undersøgelsen, som blev præsenteret på den årlige konference for European Society of Human Genetics.

"For eksempel fandt vi en stærk korrelation mellem HLA-DOA genet og smagen af hvidvin, men vi har ingen idé om, hvilke af de særlige kendetegn ved hvidvin dette gen bliver påvirket af. Vores undersøgelser vil derfor være vigtig for at forstå samspillet mellem miljø, livsstil og genomet i påvirkningen af vores helbred. Selv om der har været en masse forskning i fødevarerelaterede sygdomme som fedme, har den sjældent taget madpræferencer i betragtning. Det er en stor begrænsning, som vores arbejde forsøger at afhjælpe, men alligevel har vi kun kradset i overfladen af dette spørgsmål," siger dr. Pirastu.

Fandt genet som giver smag for salt

I en anden undersøgelse indsamlede forskerne respons på salt hos omkring 900 raske voksne fra det nordøstlige Italien og forbandt deres smag for salt med en genvariation på KCNA5 genet, der er kendt for at være relateret til pattedyrs smagsopfattelse. Smag for salt og den tilhørende genetiske variation i smagsreceptorer er afgørende for individuelle forskelle i saltindtagelse, hvilket udgør en vigtig risikofaktor for udvikling af forhøjet blodtryk og hjertekar sygdomme.

"Genetiske variationer i smagsopfattelse er velkendte for bitter, sød og umami smag, men vi har kun vidst lidt om genernes rolle for smagsopfattelsen af salt," siger dr Robino.

{module also slank}

"At få identificeret receptoren, der er forbundet med individuelle forskelle i opfattelsen af salt, kan hjælpe os til bedre at forstå, hvordan smag og lugt kan interagere og afgøre vore valg af fødevarer og ernæringsmæssige adfærd. Det kan også spille en vigtig rolle i udviklingen af salterstatninger, hvor der er en stigende kommerciel interesse."

Diæter kan blive væsentlig forbedrede ved at skræddersy dem til personers individuelle madpræferencer, siger forskerne. Og madpræferencer er også meget lettere at indsamle og studere; mens det er næsten umuligt at huske hvor meget man har spist i de seneste ti år, er det let at huske hvilken mad man kan lide eller ikke.

{snippet pagead}

Madpræferencer er den væsentligste faktor for vores valg af fødevarer, ernæring og i sidste ende kostrelaterede sygdomme og som sådan er det nøglen til at forstå menneskelig ernæring og dets påvirkning af sundheden på en stor skala, siger forskerne.

En nylig undersøgelse udført på mere end 40.000 mennesker viste, at folk, der foretrækker fedt har et helt andet spisemønster end folk der ikke kan lide det.

"Forståelse af genetikken bag disse træk vil åbne for nye muligheder for udvikling af personlige diæter og funktionelle fødevarer med henblik på at forbedre menneskers sundhed og dermed deres livskvalitet," siger dr Pirastu.