Pensionister lever længere med motion og sund mad
Det kan godt betale sig at fortsætte den sunde livsstil langt op i alderen. Også selv om du synes at det må være på tide at nyde livet med fed mad i den magelige lænestol.
Jo, det er dig vel undt, men bare fordi du har passereret de 70 år er der ingen garanti for et langt liv. Tværtimod risikerer du at dø tidligere, hvis du slapper af med motionen og henfalder til usund mad.
Det viser et amerikansk studie fra Johns Hopkins University, der har set på 70-79 årige kvinders overlevelses-chancer baseret på deres livsstil.
713 kvinder deltog i studiet, der for første gang inddrog både motion og madvaner i undersøgelsen.
Otte gange større overlevelseschance
Forskerne opdagede at de kvinder der dyrkede mest motion og spise flest frugter og grøntsager havde den en otte gange større overlevelseschance i en fem-års periode.
For at måle kvindernes indtag af frugt og grønt, målte forskerne deres blod for indhold carotenoid-fremmende plante-pigmenter, som kroppen omdanner til antioxidanter som for eksempel beta-caroten. Jo mere frugt og grønt deltagerne havde spist, jo flere carotenoider var der i blodet.
Kvindernes fysiske aktivitet blev opgjort via et spørgeskema, der spurgte om den tid, de brugte på forskellige former for aktiviteter - for dernæst at udregne hvor mange kalorier, de havde brugt.
- Mere end halvdelen af de 713 deltagere (53%) dyrkede ikke motion, 21% var moderat aktive, og de resterende 26% var mest aktive ved undersøgelsens start.
- Ved en opfølgning efter fem år, var 11,5% af deltagerne døde. Carotenoid-niveauerne var 12% højere hos de kvinder, der overlevede og den fysiske aktivitet var mere end dobbelt så høj.
- Kvinderne i den mest aktive gruppe havde en 71% lavere fem-års dødelighed end kvinderne i den mindst aktive gruppe.
- Kvinder i gruppen med det højeste carotenoid-niveau havde en 46% lavere fem-års dødelighed end kvinder med det laveste carotenoid-niveau.
- I betragtning af succesen med rygestop, er det sandsynligt, at en sund kost og megen motion fremover vil være den stærkeste indikator for sundhed og levetid. Politik og kampagner til fremme af levetiden bør omfatte tiltag til at forbedre ernæring og fysisk aktivitet hos ældre voksne, siger Dr. Nicklett.