Krisen får os til at spise mere og federe
Hvis man skal tage en ny gallup-undersøgelse alvorligt, så vil danskernes gennemsnitsvægt øges i det kommende år.
En ny undersøgelse offentliggjort i Psycological Science viser nemlig at dårlige økonomiske nyheder får os til at spise mere usundt og tage på.
Gallup-undersøgelsen viser at danskernes forventninger til 2013 er helt i bund og er bekymrede for stigende energipriser, højere afgifter, renteuviklingen og deres pension.
Og når folk er bekymrede over hårde tider, har de tendens til at spise mere kalorierige fødevarer, der giver en længere mæthedsfølelse. Når man ubevidst bliver påvirket af budskaber som at "leve fuldt ud idag" får det folk til at spise næsten 40 procent mere mad, end personer, der udsættes for mere neutrale påvirkninger af underbevidstheden.
Det viser undersøgelsen i Psycological Science, der er lavet af Juliano Laran, som er assisterende professor i marketing ved University of Miami School of Business Administration
Undersøgelsen viser samtidig at folk spiser 25 procent mindre, når de får at vide at maden har et lavt kalorieindhold efter først at være påvirket af budskaber om de hårde tider.
Kalorierig mad mere værd
Ifølge forskerne skyldes det, at folk oplever, at fødevarer ressourcer er knappe, hvorfor de tillægger fødevarer med flere kalorier en højere værdi.
Adskillige undersøgelser blev udført som en del af forskningen. I den første opfordrede forskerne forsøgspersoner til at deltage i en smagstest for en ny form for M&M (det farverige slik). Halvdelen af deltagerne fik en skål af det nye slik og fik at vide, at den hemmelige ingrediens var en ny, kalorierig chokolade. Den anden halvdel af deltagerne fik også en skål M&M, men fik at vide af den nye chokolade havde et lavt kalorieindhold. Alle deltagere fik at vide, at de efter smagstesten skulle udfylde et evalueringsskema.
Op mod en væg, der lå seks meter fra testbordet, lige over for deltagerne, så de ville se det, var to plakater med hver seks sætninger. De seks krisestemnings sætninger indeholdt ord som (overlevelse, vedholdenhed, underskud, kamp og modgang). Når deltagerne følte, at de havde spist nok, blev de bedt om at aflevere deres skål med M&M til forsøgslederen, som så uddelte et skema med spørgsmål om smag, farve, fugtighed, osv..
I virkeligheden var der ingen forskel på de to slags M&M. Forskerne ønskede at se, hvor meget deltagerne spiste, afhængigt af om de var blevet udsat for plakater, der enten indeholdt neutrale sætninger eller sætninger relateret til kamp og modgang. De, der ubevidst var påvirket til at tænke på kamp og modgang spiste næsten 70 procent mere af det "kalorierige" slik end gruppen, der spiste af en skål med et "lavere kalorieindhold". Selv om begge grupper var påvirket til en krisestemning.
"Det fremgår af undersøgelser, at smagen ikke var årsagen, det var en længsel efter kalorier," siger Laran.
"Disse resultater kan både hjælpe læger og andet sundhedspersonale til at forstå deres patienters overvægt, samtidig med at det kan være vigtigt for statslige kampagner om ernæring."
Og hvis du vil undgå at tage på i det kommende år, så kan det være at du skal holde dig fra at følge med i økonomiske nyheder.