Skip to main content
logo for klog kost
Safran kaldes det røde guld.

Safran kan sætte fut i dit sexliv

{snippet start}

Har du brug for at krydre dit sexliv, så prøv med safran. Tilsyneladende kan dette krydderi, der måske mest er kendt som det røde guld i risotto og paella, pifte dit sexliv op til orgastiske højder.

Det viser i hvert fald resultatet af en større undersøgelse, foretaget af professor Massimo Marcone fra Guelph Institut for Fødevarevidenskab i Canada.

Resultaterne, som er offentliggjort i tidsskriftet Food Research International, er baseret på en analyse af de mange hundreder undersøgelser af fødevarers virkninger som afrosidiakum. Sammen med hans team fandt han frem til de undersøgelser, der levede op til de mest stringente forskningskrav.

"Afrodisiaker har været anvendt i tusinder af år rundt omkring i verden, men påstandene om deres virkninger har aldrig været ordentligt videnskabeligt belyst eller forstået," mener Marcone.

"Vores undersøgelse er den mest grundige videnskabelige undersøgelse til dato. Intet er tidligere blevet gjort så grundigt før," siger han.

Syntetiske midler med bivirkninger

"Der er behov for naturlige produkter, som forbedrer sex uden negative bivirkninger," tilføjer master-studerende John Melnyk, der har deltaget i arbejdet.

I øjeblikket behandles erektil dysfunktion med syntetiske stoffer som sildenafil - stoffet i Viagra - og tadalafil (Cialis).

"Men disse stoffer kan give hovedpine, muskelsmerter og sløret syn, og kan have farlige interaktioner med andre lægemidler. De øger heller ikke libido, så det hjælper ikke folk, der oplever lav sexlyst," pointerer han.

{module 120}

Deres gennemgang af de mange undersøgelser førte til den konklusion at safran, Panax ginseng og yohimbin, der er et naturligt kemikalie fra Yohimbe-træer i Vestafrika, kan øge den seksuelle funktionalitet.

Upåviselig chokolade-effekt

Folk rapporterede desuden øget seksuel lyst efter at have spist Muira puama, en brasiliansk plante, Maca-rod, en sennepsplante i Andesbjergene, samt efter at have spist chokolade.

Men chokolade kunne ikke forbindes med seksuel ophidselse eller tilfredsstillelse, konkluderer undersøgelsen.

- Det kan være, at nogle mennesker føler en effekt fra visse ingredienser i chokolade, primært phenylethylamin, som kan påvirke serotonin og endorfin-niveauet i hjernen, siger Marcone.

Undersøgelsen finder at alkohol kunne øge seksuel ophidselse, men hindrer seksuel præstation.

Muskatnød, kryddernellike, hvidløg, ingefær og ambra, der er dannet i tarmkanalen af kaskelot-hvaler, er blandt de stoffer, der er forbundet med forøget seksuel adfærd hos dyr.

Selvom deres resultater støtter brugen af fødevarer og planter, for afrodisaka, maner forskerne til forsigtighed.

"I øjeblikket er der ikke tilstrækkelig dokumentation til at understøtte den udbredte brug af disse stoffer som effektive afrodisiaka," siger Marcone.

"Flere kliniske undersøgelser er nødvendige for bedre at forstå deres virkninger på mennesker."

safran, sexlyst, chokolade, impotens