Skip to main content
logo for klog kost

6 grunde til at du bør spise brune ris

For de fleste danskere er ris lig med hvid ris, men udover at de nærmest er tomme kalorier, så er de ligefrem forarbejdet, så de har mistet alle sunde ernæringsværdier, der blandt andet ligger i skallen og frøhviden.

{snippet start}

Brune ris har bibeholdt alle de sunde stoffer og smager lige så godt. Det eneste problem, hvis man opfatter det som et problem, er at de ikke klæber lige så godt til hinanden.

Her er seks fordele ved brun ris:

Slankende

Kostfibrene i brune ris betyder at man føler sig hurtigere og længere mæt. Man spiser derfor mindre og har bedre chance for at tabe sig.

Bedre fordøjelse

Fibrene er også med til at regulere din fordøjelse. En kost rig på fuldkorn - hvilket brune ris er - sikrer mod forstoppelse og har i undersøgelser også vist sig at sikre en varieret tarmflora.

Stabilt blodsukker

Brune ris kan hjælpe med at holde et stabilt blodsukker takket være et højt indhold af magnesium, der hjælper med at styre insulin og glukose i kroppen. Diabetikere bør holde sig til brune ris.

Kolesterolsænkende

Kostfibrene er også med til at sænke den såkaldte dårlige kolesterol (LDL), der forbindes med en højere risiko for hjertekar-sygdomme. Brune ris indeholder også lignaner, som er antioxidanter, der i undersøgelser har vist sig at beskytte hjertet.

Kræftforebyggelse 

Lignanerne i de brune ris har østrogen-lignende karakter og er forbundet med en nedsat risiko for hormon-afhængige kræftformer, blandt andet brystkræft, prostatakræft og ovariekræft.

Knoglestyrke

Brune ris er rig på mangan, som er afgørende for knoglerne. 100 gram brune ris indeholder 3,6 mg mangan, hvilket er mere end det anbefalede daglige tilskud.