Skip to main content
logo for klog kost

Den forkerte dressing kan koste vigtige næringsstoffer

Det er vigtigt at vælge enkeltumættet fedt til sin salat, da det bedst sikrer optagelsen af vigtige næringsstoffer.Salat er vel salat og næringstofferne i en sund salat er vel de samme uanset hvilken dressing du hælder over. Men nej, så let hænger verden ikke sammen.

I hvert fald ikke hvis man skal tro et forsøg, hvor forskere henholdsvis hældte mættede, enkeltumættede og flerumættede fedt-baserede dressinger over salater, som forsøgsdeltagere skulle spise.

Deltagernes blod blev derefter testet for optagelse af fedt-opløselige carotenoider - forbindelser, såsom lutein, lycopen, beta-caroten og zeaxanthin. Disse carotenoider er forbundet med en reduceret risiko for adskillige kroniske og degenerative sygdomme, såsom cancer, kardiovaskulær sygdom og maculadegeneration, hvor nethinden langsomt ødelægges.

I undersøgelsen, der er offentliggjort online i tidsskriftet Molecular Nutrition & Food Research, konstaterer forskerne, at enkeltumættet fedt lettest optager carotenoid.

Fedtstofferne er nødvendige for at kroppen kan omsætte de vigtige næringsstoffer fra salaten.

- Hvis du ønsker at få mere ud af dine frugter og grøntsager, er du nødt til at parre dem korrekt med fedt-baserede Kalorier eller forbindinger, siger Mario Ferruzzi, undersøgelsens hovedforfatter og lektor i fødevarevidenskab på Purdue Universitet.

Kalorier eller næringsstoffer

-Hvis du har en salat med et fedt-fri dressing, opnår du en reduktion i kalorietallet, men du mister samtidig nogle af fordelene ved grøntsagerne, siger han.

I testen fik 29 personer serveret salater hældt over med mættet fedt i form af smør, enkeltumættet fedt i form af rapsolie og flerumættet fedtstof i form af majsolie.

Hver salat blev serveret med 3 gram, 8 gram eller 20 gram fedt i dressingen.

Sojaolie, der er rig på flerumættede fedtsyrer var det fedtstof, der var mest afhængig af dosis. Jo mere fedt på salaten, jo flere carotenoider absorberer fedtstoffet. Smør va også dosisafhængig, men i mindre omfang.

Enkeltumættede fedt-rige forbindelser, såsom raps og olivenolie, optog den samme mængde carotenoid uanset om der var hældt 3 gram eller 20 gram fedt over.

Mættet fedt optager færre stoffer

Går du efter en dressing eller olie, der både er fedtfattig og giver dig fuldt udbytte af grøntsagernes næringsstoffer, gælder det altså om at finde dressinger med hovedsageligt enkeltumættet fedt.

- Selv med et lavt fedtindhold, kan du optage en betydelig mængde af carotenoider med enkeltumættet fedt-rig rapsolie, siger Ferruzzi.

- Samlet set betyder fedtet noget. Hvis du bruger dressinger med mættede eller flerumættede fedtstoffer i mindre mængder, kan du stadig få mange carotenoider, men du får flere carotenoider ud af at indtage mere fedt.

Ferruzzi og hans kolleger vil nu arbejde på at forstå, hvordan måltidsmønstre påvirker optagelsen af næringsstoffer. Han forsøger at afgøre, om folk optager flere næringsstoffer, hvis de spiser grøntsager på én gang, eller hvis forbruget er spredt over hele dagen.

{youtube}XJyw92mO7sA{/youtube}