Skip to main content
logo for klog kost

Stof i vindruekerner effektivt mod kræftceller

{module Google Artikel Billedtop}
 
{module 190}

Kernefri vindruer er blevet vældigt populære i de senere år, men nu viser en ny undersøgelse hvor vigtige kernerne er for vor kræftrisiko.

Undersøgelse fra University of Colorado Cancer Center offentliggjort i tidsskriftet Nutrition and Cancer beskriver hvordan syntesen af den mest aktive del af vindruekerneekstrakt, B2G2, kan forårsage celledød - kendt som apoptose - i prostatacancerceller mens raske celler forbliver uskadt .

"Vi har tidligere fundet lignende anti-kræft aktivitet med vindruekerne ekstrakt, men nu ved vi at B2G2 er dens mest biologisk aktive ingrediens, som kan syntetiseres i mængder, der vil give os mulighed for nærmere at studere mekanismen bag kræftcellers død," siger dr. Alpna Tyagi fra Skaggs School of Pharmacy and Pharmaceutical Faculty.

Forskerne har brugt mere end et årti på at påvise vindruekerneekstrakts effekt på kræft i kontrollerede laboratorieforhold.

"Men indtil for nylig vidste vi ikke hvilken bestanddel af vindruekerneekstrakt, der skabte denne effekt. Dette naturligt forekommende stof er en kompleks blanding af polyfenoler og hidtil har det været uklart hvilke af de biologisk aktive bestanddele, der har påvirket kræftceller," siger Tyagi.

{module 120}

Svær proces

For at kunne udpege B2G2 som den mest aktive forbindelse har forskerne måttet syntetisere stoffet under laboratorieforhold, da "det er dyrt og tager lang tid at isolere B2G2 fra vindruekerneekstrakt," siger Tyagi .

Det har vist sig at være en succes, hvor forskerne har kunnet syntetisere relativt store mængder B2G2 rimeligt hurtigt og billigt.

"Vores mål har hele tiden været et klinisk forsøg af de biologisk aktive forbindelser fra vindruekerneekstrakt mod kræft hos mennesker. Men det er svært at få de amerikanske sundhedsmyndigheders (FDAs) godkendelse af et forsøg, hvor vi ikke kender mekanismer og mulige virkninger af alle aktive komponenter.

Derfor er isoleringen og syntetiseringen af B2G2 et vigtigt skridt, fordi vi nu har mulighed for at udføre flere eksperimenter med det rene stof," siger Tyagi.