Skip to main content
logo for klog kost

Mange vigtige grunde til at spise tranebær

{module Google Artikel Billedtop}
 
{module 190}

De fleste kvinder har hørt at tranebær skulle hjælpe på urinvejsinfektioner, men nu viser en ny analyse af eksisterende forskning at der er mange andre fordele ved bærret.

Tranebær viser sig i en gennemgang af over 150 tidligere undersøgelser også at kunne forebygge hjertekar-problemer og kroniske sygdomme.

"Hundredvis af undersøgelser viser, at de bioaktive stoffer i tranebær forbedrer sundheden. For eksempel har polyfenoler fundet i tranebær vist sig at fremme en sund urinvej og beskytte mod kardiovaskulære sygdomme og andre kroniske tilstande," siger dr. Jeffrey Blumberg, der er direktør for Antioxidant Research Laboratory og professor på Friedman School of Nutrition Science and Policy ved Tufts University og undersøgelsens hovedforfatter.

Undersøgelsen er netop offentliggjort i tidsskriftet Advances of Nutrition og er den hidtil mest omfattende og opdaterede gennemgang af undersøgelser om tranbær. Ti eksperter har deltaget i gennemgangen af de mange tidligere undersøgelser.

Amy Howell, der er forsker ved Marucci Center for Blueberry Cranberry Research på Rutgers University og medforfatter på den nye undersøgelse siger, at det vigtigste resultat af gennemgangen er anerkendelsen og erkendelsen af, at tranebær repræsenterer en rig kilde til fenole bioaktive stoffer med vidtrækkende sundhedsmæssige fordele.

"Tranebær har en unik ernæringsprofil og deres værdi kan ikke erstattes af andre bær, tørrede frugter eller juice," siger hun.

{module 120}

Unikke i forhold til andre bær

"Observationelle og kliniske undersøgelser har medført betydelig interesse for tranebær samt tranebærsaft, tørrede tranebær, friske eller frosne samt pulveriseret eller som kosttilskud, fordi tranebær indeholder en unik bioaktiv forbindelse. Tranebær er ikke bare en rig kilde til polyfenol og proanthocyanidin (PAC), men tranebær indeholder A-type PAC, i modsætning til type B, der findes i andre frugter. Denne A-type PAC skiller tranebær ud fra andre bær og synes at være ansvarlig for at sikre en sund urinvej og kan hindre visse andre sygdomsfremkaldende bakterier fra at knytte sig til celler i kroppen."

"Humane undersøgelser af de sundhedsmæssige virkninger af tranebær har primært fokuseret på urinvejene og hjertekar-problemer samt en smule for påvirkningen af mundhulen og mavehinden," siger hun ifølge nutra-ingredients.

I 2004 blev Frankrig det første land, der godkendte en sundhedsanprisning af tranebær med mindst 36 mg proanthocyanidiner som middel til "at reducere at visse E. coli bakterier sætter sig på urinvejenes vægge", og dermed bekæmpe urinvejsinfektioner.

Den nye gennemgang viser, at tranebær kan forbedre kolesterolindholdet i blodet og sikre lavere blodtryk, inflammation og oxidativt stress. Tranebær har vist sig at medvirke til at sikre at blodkarrende forbliver smidige.

Undersøgelsen er blevet til i et samarbejde mellem eksperter fra Tufts University , Pennsylvania State University, Boston University, Rutgers University, French National Institute for Agricultural Research, University of East Anglia i Storbritannien og Heinrich -Heine- Universitetet i Tyskland. Cranberry Institute har ydet støtte til gennemagangen.