Her er de 5 sundeste nødder
Nødder er en af sundeste måder at få dækket sin lækkersult, når der er et par timer til næste måltid.
De er sukkerfri og fuldt af sundt fedt, proteiner, fiber, vitaminer og mineraler, der i de fleste tilfælde ikke bare er godt for dit hjertekar-system, men også kan støtte din slankekur, hjælpe på hukommelsen og beskytte mod inflammation.
I almindelighed betyder det høje kalorieindhold pr. 100 gram, der i mange tilfælde svarer til en fjerdedel af et dagsbehov, at man skal nøjes med en håndfuld.
Her er et overblik over de 5 sundeste nødder:
1. Valnødder
Valnødder har i de sidste år været genstand for mange undersøgelser, som har vist at den ikke bare er sund for hjertekar-systemet, men også beskytter mod flere former for kræft og desuden kan forbedre sædkvaliteten. En undersøgelse viste at 100 gram valnødder om ugen kan reducere risikoen for at dø af kræft eller hjertekar-sygdom med 40 procent.
2. Mandler
Mandler har i adskillige undersøgelser vist sig at have positive effekter på det dårlige kolesterol og risikoen for hjerteanfald samt at beskytte blodårernes vægge fra skader. Selv om mandler har et højt fedtindhold, har et nyligt studie vist, at udskiftning af en portion kød med mandler dagligt, medførte et vægttab på 3,5 kilo efter et år. Mandler har også vist sig at reducere stigninger i blodsukkeret efter et måltid, hvilket kan betyde en bedreblodsukkerkontrol for diabetikere.
{module also nuts}
3. Hasselnødder
Hasselnødder er rige på umættede fedtstoffer af den slags, der har vist sig at sænke det "dårlige" kolesterol (LDL) og hæve det "gode" HDL. 100 gram hasselnødder indeholder næsten halvdelen af det anbefalede daglige behov for magnesium, der er et mineral, som regulerer calcium i musklerne. Når calcium niveauet er højt kan det får hjertet til at slå uregelmæssigt, men tilstrækkelige mængder magnesium sikrer at såvel hjertets muskler som andre muskler slapper af, så man undgår muskelømhed, -kramper og -træthed.
4. Jordnødder
Jordnødder har et højt indhold af folat, der er et mineral, som er afgørende for hjernens udvikling og kan beskytte mod kognitive problemer. Jordnødder er derfor også vigtige for vegetarer, som kan komme til at mangle folat. Gravide har også brug for folat for at beskytte deres ufødte babyer fra fosterskader. En nylig undersøgelse viste også at hvis piger spiser peanutbutter falder deres risiko for at udvikle brystkræft senere som voksne.
5. Pistachienødder
Pistachier har et mindre kalorieindhold end de fleste andre nødder, men det er ikke den eneste fordel. De har også et højt indhold af lutein, der er vigtigt for dine øjne og huden. Desuden indeholder en større håndfuld lige så meget kalium som en lille banan. Balancen mellem kalium og natrium er vigtig for blodtrykket.
Ernæringsindhold i de ti mest almindelige nødder
100 gram nødder | Kalorier | Kilojoule | Fedt | Kulhydrater | Kostfibre | Protein |
Cashewnødder, tørristede | 599 | 2506 | 46,4 g | 32,7 g | 3,0 g | 15,3 g |
Hasselnødder, tørrede | 598 | 2502 | 49,3 g | 29,3 g | 8,2 g | 14,9 g |
Jordnødder, tørrede | 589 | 2463 | 49,2 g | 16,1 g | 7,7 g | 25,8 g |
Kastanjer, rå | 183 | 765 | 2,7 g | 40,7 g | 6,8 g | 2 g |
Mandler, rå | 529 | 2214 | 39,1 g | 29,5 g | 9,2 | 20,5 g |
Paranødder | 680 | 2847 | 65 g | 13,8 g | 5,3 g | 15 g |
Pecannødder, tørristede | 731 | 3057 | 74,3 g | 13,6 g | 9,4 g | 9,5 g |
Pinjefrø, tørrede | 706 | 2953 | 68,4 g | 13,1 g | 3,7 g | 13,7 g |
Pistacienødder, tørrede | 568 | 2376 | 44,4 g | 28 g | 10,3 g | 20,6 g |
Valnødder | 680 | 2847 | 64,3 g | 16,2 g | 5,6 g | 14,3 g |