Så meget reducerer frugt og grønt din dødsrisiko
For første gang har videnskabelige målinger vist, at et højt indtag af polyfenoler medfører en reduktion i dødeligheden hos ældre.
Polyfenoler er naturligt forekommende stoffer, der i vid udstrækning findes i frugt, grøntsager, kaffe, te, nødder, bælgfrugter og korn. Mere end 8.000 forskellige phenolforbindelser er blevet identificeret i planter. Polyfenoler har bl.a. antioxidante, antiinflammatoriske og kræftforebýggende effekter.
Den nye undersøgelse er offentliggjort i Journal of Nutrition og er den første til at vurdere den samlede polyfenol-indtagelse gennem kosten ved hjælp af en ernæringsmæssig biomarkør og ikke blot ved at deltagere udfylder et spørgeskema om deres daglige kost.
Resultaterne er baseret på en 12-års opfølgning af en befolkningundersøgelse bestående af 807 mænd og kvinder over 65 år fra Toscana, Italien, hvor forskerne har analysere indholdet af polyfenol i urinen og sammenlignet med dødeligheden.
Mere præcis opgørelse
Konklusion blev at den samlede dødelighed blev reduceret med 30 procent hos de deltagere, der spiste en polyfenol-rig kost på over 650 mg pr. dag sammenlignet med de deltagere, der spiste en relativ polyfenol-fattig kost på under 500 mg pr. dag.
"Udvikling og anvendelse af ernæringsmæssige biomarkører gør det muligt at foretage en mere præcis og især mere objektiv vurdering af indtagelsen, da det ikke kun er baseret på deltagernes hukommelse, når de besvarer spørgeskemaet. Ernæringsmæssige biomarkører tage hensyn til biotilgægngelighed og individuelle forskelle. Denne metode giver en mere pålidelig og nøjagtig vurdering," siger undersøgelsens kooridinator professor Cristina Andrés Lacueva.
"Resultaterne bekræfter videnskabelige undersøgelser, der tyder på, at folk, der spiser meget frugt og grønt har en lavere risiko for flere kroniske sygdomme og den samlede dødelighed," siger undersøgelsens hoveforfatter Raúl Zamora Ros.
Desuden understreger forskningen betydningen af at evaluere - om muligt - fødeindtagelse ved hjælp af ernæringsmæssige biomarkører, ikke kun mad frekvens spørgeskemaer.