Grapefrugt påvirker flere og flere lægemidler
Tager du receptpligtig medicin, så skal du læse indlægssedlen grundigt igennem før du sluger den med et glas grapejuice.
I løbet af de sidste fire år er antallet af mediciner, der bliver påvirket af grapefrugt steget fra 17 til 43 - svarende til seks nye medicinpræparater årligt.
Men mange læger er uvidende om risikoen ved sammenblandingen.
Læs også: C-vitamin reducerer blodtrykssmerter i benene
"Mange af de lægemidler, der interagerer med grapefrugt er meget ordineret og er afgørende for behandlingen af vigtige eller almindelige medicinske tilstande," skriver Dr. David Bailey, Lawson Health Research Institute, Ontario, i en artikel, der er offentliggjort i CMAJ (Canadian Medical Association Journal).
Artiklen er skrevet af de forskere, der opdagede interaktionen for mere end 20 år siden og forsøger at hjælpe læger til bedre at forstå de alvorlige konsekvenser, denne almindelige frugt kan have, når den indtages med visse receptpligtige medicinpræparater.
Kan være dødelig
Interaktionerne kan resultere i pludselig død, akut nyresvigt, respirationssvigt, gastrointestinal blødning, knoglemarvssuppression hos immunkompromitterede personer, nyretoksicitet og andre alvorlige bivirkninger.
Medicin, der påvirkes kritisk af grapefrugtjuice
Amiodaron indgår i præparaterne:
- Amiodaron "Stragen"
- Amiodasan
- Angoron
- Cardarone X
- Cordan
- Cordarone
Buspiron indgår i præparaterne:
- Buspiron "Actavis"
- Buspirone "Orion"
Ciclosporin indgår i præparaterne:
- Ciclosporin "Actavis"
- Ciclosporin "Dexcel"
- Deximune
- Sandimmun
- Sandimmun Neoral
Docetaxel indgår i præparaterne:
- Docetaxel "Accord"
- Docetaxel "Actavis"
- Docetaxel "Ebewe"
- Docetaxel "Hospira"
- Docetaxel "Kabi"
- Docetaxel "Lek"
- Docetaxel "Mylan"
- Docetaxel "PCD"
- Docetaxel "Pfizer"
- Docetaxel "Pharmaki Generics"
- Docetaxel "Strides"
- Docetaxel "Teva Generics B.V."
- Docetaxel "Teva Pharma"
- Docetaxel "Teva"
- Docetaxel "Vian"
- Docetaxel "Winthrop"
- Docetaxel STADA
- Docetaxel Teva
- Docirena
- Taxotere
Tacrolimus indgår i præparaterne:
- Advagraf
- Modigraf
- Prograf
- Protopic
- Protopy
- Tacniteva
- Tacrolimus "Accord"
- Tacrolimus "Actavis"
- Tacrolimus "Sandoz"
Kilde: http://interaktionsdatabasen.dk/ (december 2012)
"Medmindre sundhedspersonale er opmærksomme på muligheden for, at bivirkninger kan skyldes at patienten har spist grapefrugt, er det meget usandsynligt, at de vil undersøge det," skriver forfatterne.
"Desuden vil patienten ikke af sig selv tænke på at fortælle disse oplysninger."
Læs også: Rødvinsstof kan forlænge morfins virkning
Der findes over 85 lægemidler, der kan interagere med grapefrugt, og 43 kan have alvorlige bivirkninger. Andre citrusfrugter som pomerans, der ofte bruges i marmelade, limefrugter og pomelo-blandinger, indeholder også aktive kemikalier kaldet furanocoumariner.
Disse kemikalier interagerer ved at hæmme enzymet CYP3A4, der normalt inaktiverer virkningerne af ca. 50% af al medicin.
Lægemidler, som interagerer med disse kemikalier har tre egenskaber:
- de indgives oralt
- kun en mindre procentdel af dosis absorberes uændret i blodet
- og de optages i mave-tarmkanalen af CYP3A4.
Dermed kan en enkelt grapefrugt betyde at nogle mediciners effekt merdobles.
Denne interaktion kan forekomme, selv hvis grapefrugten spises mange timer før du tager medicinen. Således kan en enkelt grapefrugt påvirke lægemidler, uanset hvornår og hvor ofte du tager den.
Tredobler obhobning
Spiser eller drikker du grapefrugt mange dage i træk, kan det yderligere forstærke effekten. For eksempel kan 200 ml grapefrugtjuice dagligt i tre dage, øge koncentrationen i kroppen af simvastatin, der er et almindeligt anvendt statin, med 330 % sammenlignet med vand.
Personer over 45 år er de flittigste købere af grapefrugt og får flest recepter på medicin. Samtidig har ældre voksne en ringere evne til at tolerere store systemiske lægemiddelkoncentrationer. Ældre er derfor særligt sårbare over for disse interaktioner.
Læs også: Så lidt yoghurt skal du spise for at sænke dit blodtryk
"Den nuværende tendens med et stigende antal nyligt markedsførte grapefrugt-følsomme lægemidler, kræver en forståelse af dette samspil for en sikker og effektiv anvendelse af lægemidlerne i almen praksis," konkluderer forfatterne.
På sundhedsstyrelsens website interaktionsdatabasen kan man se hvilke lægemidler og præparater, der påvirkes af grapefrugtjuice.
Fem lægemidler påvirkes kritisk af juicen og kan ses i faktaboksen til højre.
Dertil kommer 17 lægemidler med potentielt problematiske interaktioner.
Du kan selv tjekke om dit lægemiddel eller præparat er på listen og hvordan det bliver påvirket af grapefrugtjuice.
Skriv grapefrugtjuice i det øverste felt i den anden søgeboks (Søg på flere præparater i kombination) og skriv navnet på den medicin du bruger i det nederste felt - og søg.