Svesker viser effekt mod tarmkræft
Tørrede blommer eller svesker kan ikke bare sikre dig mod forstoppelse, men tilsyneladende også mod tyktarmskræft.
Det antyder en ny undersøgelse fra Texas A & M University og University of North Carolina, hvor forskere testede udviklingen af tarmbakterier på baggrund af en kost med mange tørrede blommer.
"Vores forskning viser, at tørrede blommer fremmer fastholdelse af gavnlige bakterier i hele tyktarmen og dermed reducerer risikoen for tyktarmskræft," siger dr. Nancy Turner, der er professor i ernæring og fødevarevidenskab.
Tyktarmskræft er en af de mest almindelige og mest dødelige kræft-sygdomme.
Flere tidligere undersøgelser har vist, at kosten kan ændre tarmfloraen, som derfor har stor betydning for forebyggelse og behandling af sygdomme, siger Turner.
Der er billioner af bakterier i tarmene og indtil nu er over 400 individuelle arter identificeret. Tidligere forskning har vist, at forstyrrelser tarmfloraen kan starte tarmbetændelse og inflammatoriske anfald, der kan fremme udviklingen af tyktarmskræft.
"Tørrede blommer indeholder phenolforbindelser, som har flere effekter på vores helbred, herunder deres evne til at fungere som antioxidanter, der kan neutralisere de oxidante effekter af frie radikaler, som kan skade vores DNA.
Undersøgelsen er baseret på rotter, der enten blev fodret med en kontroldiæt eller en diæt indeholdende tørrede blommer. Begge diæter havde samme antal kalorier og makronæringsstoffer, så man entydigt kunne identificere de tørrede blommers effekt.
Tarmindholdet og væv fra forskellige segmenter af tarmen blev undersøgt og viste, at kosten med tørrede blommer øgede Bacteroidetes og reduceret Firmicutes - de to store klasser af bakterier i tarmen - i visse dele af tarmen. Kontroldiætern medførte til gengæld en reduktion i Bacteroidetes og øget Firmicutes.
Rotter havde også væsentligt færre afvigende krypter, der er rørformede kirtler, i forhold til kontrolrotterne.
"Disse afvigende krypter er en af de tidligste observerbare læsioner, som anses som forstadier til kræft," siger forskerne.
Selv om det er nødvendigt med yderligere undersøgelser med mennesker, mener forskerne at resultaterne er spændende, fordi de antyder, at man regelmæssigt ved at spise tørrede blommer kan kan reducere risikoen for tyktarmskræft.