Solbær styrker humør og opmærksomhed
Stoffer i solbær kan holde din hjerne ung og reducere risikoen for senilitet og psykiske sygdomme som Parkinsons og depression.
Det er i hvert fald håbet efter at en New Zealandsk test af solbærs påvirkning af 36 raske voksne mellem 18 og 35 år har vist, at bærrene medfører bedre humør og mindre mental træthed, men også et fald i stoffer, der er forbundet med hjernesygdomme.
Undersøgelsen fra Plant & Food Research i New Zealand er lavet i samarbejde med Northumbria University i Storbrittanien og viste, at forbindelser i solbær øger mentale evner som nøjagtighed, opmærksomhed og humør.
Undersøgelsen viste også, at saft fra en bestemt New Zealandsk solbærsort kaldet Blackadder, også reducerede aktiviteten af en familie af enzymer kaldet monoaminoxidaser, som regulerer hjernens serotonin- og dopamin-koncentrationer. Disse kemikalier er kendt for at påvirke stemning og kognition og er i fokus for behandling af neurodegenerative symptomer forbundet med både Parkinsons sygdom og humørsvingninger som stress og angst.
{module also demens}
Resultaterne af forskningen er blevet offentliggjort online i Journal of Functional Foods, der er et førende tidsskrift på området.
"Denne undersøgelse er den første til at se på virkningerne af bær på den kognitiv præstation hos sunde unge voksne", siger Dr. Arjan Scheepens, der ledede undersøgelsen.
Samme virkning som medicin
"Vores tidligere forskning har antydet, at forbindelser, der findes i visse bær kan virke som monoamino-oxidase-hæmmere, svarende til en klasse af lægemidler, der almindeligvis anvendes til behandling af både affektive lidelser og neurodegenerative sygdomme som Parkinsons sygdom. Denne undersøgelse viser, at New Zealand-dyrkede solbær ikke blot øger den mentale ydeevne, men også reducere aktiviteten af monoamino-oxidaser."
Deltagerne i undersøgelsen fik enten en 250 ml drik med eller uden solbær. Den uden solbær smagte af solbær for at folk ikke kunne kende forskel. Deltagerne, der fik en solbær drik fik enten et anthocyanin-beriget solbær ekstrakt eller en koldpresset juice fra solbær-sorten Blackadder lavet af Plant & Food Research.
{module also berry}
Resultaterne viste, at solbærdrikken medførte forbedret opmærksomhed og humør, mens mental træthed blev reduceret. Desuden viste blodprøver, at aktiviteten af monoaminooxidase enzymerne (MAO) faldt kraftigt efter indtagelse af Blackadder-saften, hvilket tyder på at disse solbær kan hjælpe på symptomerne på lidelser som Parkinsons sygdom.
Om de positive virkninger kun gælder solbær fra New Zealand er et godt spørgsmål, men skulle vi ikke lade tvivlen komme de danske bær tilgode.