Skip to main content
logo for klog kost
Drikker du mere end tre kopper kaffe dagligt reduceres din risiko for at blive ramt af tarmkræft med op mod 50 procent.

Kaffe beskytter mod tarmkræft

Flere kopper kaffe dagligt - også koffeinfri kaffe - beskytter mod risikoen for tarmkræft.

{snippet start}

Det viser en ny undersøgelse fra University of Southern California, hvor forskere har sammenlignet kaffeforbruget hos personer, der er blevet ramt af tyktarms- eller endetarmskræft med raske personer.

Tyktarmskræft er en af de mest almindelige kræftformer, der rammer små 2.900 danskere årligt, ligeligt fordelt mellem mænd og kvinder, men hovedsageligt personer over 50 år. Endetarmskræft rammer omkring 1.600 danskere årligt - oftere mænd end kvinder.

Årsagerne til de to kræftformer er i høj grad relateret til usunde madvaner, hvor man spiser for meget rødt kød - muligvis pga. tilberedningen (stegning), der udløser stoffer, som er kræftfremkaldende, men også at man spiser for lidt fuldkorn og kostfibre.

Til gengæld viser den nye undersøgelse at kaffe ser ud til at beskytte mod de to kræftformer.

Undersøgelsen er baseret på analyse af data fra 5,145 personer, som havde været diagnosticeret med tyktarmskræft, og 4.097 mennesker, der ikke har sygdommen.

Alle deltagere var en del af en molekylær epidemiologisk undersøgelse af kolorektal cancer, som er en befolkning-baseret undersøgelse i det nordlige Israel.

Her blev forsøgspersonerne bedt om at besvare et spørgeskema om deres daglige indtag af espresso, frysetørret (instant kaffe), koffeinfri og filter kaffe, såvel som deres daglige forbrug af andre drikkevarer.

Deltagerne besvarede også et spørgeskema om familiens kræfthistorie, deres kost, fysisk aktivitet, rygevaner og andre faktorer, der kan påvirke deres risiko for tyktarmskræft.

{module also kaffe}

Ved at sammenligne de to grupper konstaterede forskerne at en til to kopper kaffe om dagen reducerede risikoen for tarmkræft med 26 procent.

Og risikoen blev yderligere reduceret ved at drikke mere kaffe. Deltagere, der drak mere end 2,5 kopper kaffe dagligt havde op til 50 procent lavere risiko for tyktarmskræft.

Overraskede

Og denne reducerede risiko forblev den samme selv efter at have taget højde for kendte risikofaktorer og risiko blev reduceret uanset hvilken type kaffe deltagerne drak - også koffeinfri kaffe.

"Vi blev noget overraskede over at se, at koffein ikke synes at betyde noget," siger dr. Stephen Gruber, der er seniorforfatter på undersøgelsen, som er offentliggjort i tidsskriftet Cancer Epidemiology, Biomarkers & Prevention. 

"Dette indikerer, at koffein ikke - alene - er årsag til kaffes beskyttende egenskaber."

{module also mavetarm}

Forskerne forklarer, at både koffein og polyfenoler i kaffen har antioxidant egenskaber, der kan reducere væksten af tyktarmskræftceller.

Derudover har tidligere undersøgelser antydet, at forbindelser kaldet melanoidiner - som produceres under ristningsprocessen - sætter skub i tarmens mobilitet, mens forbindelsen diterpen i kaffe kan øge kroppens forsvar mod oxidative skader og dermed forebygge kræftudvikling.

"Niveauerne af gavnlige forbindelser pr. kop kaffe varierer afhængigt af bønne, kogning og brygningsmetode," siger hovedforfatter dr. Stephanie Schmit, der også arbejder på USC Norris Comprehensive Cancer Center.

"Den gode nyhed er, at vores data viser en nedsat risiko for kolorektal kræft, uanset hvilken smag eller form for kaffe du foretrækker."

Dr. Gruber mener, at det er nødvendigt med yderligere forskning, før de kan anbefale kaffe som en forebyggende strategi for kolorektal cancer.

"Når det er sagt, er der kun få sundhedsmæssige risici ved kaffe forbrug, så jeg vil opfordre kaffeelskere til at nyde kaffen med den ekstra mulighed for, at deres daglige kopper kan sænke deres risiko for tyktarmskræft."