Kakao forbedrer hukommelsen
Kakao indeholder stoffer, der i en ny undersøgelse tyder på at kunne forhindre eller udsætte den aldersbestemte forringelse af hjernen.
De fleste mennesker begynder allerede i 50-60 års alderen at få hukommelsesproblemer og langsomt også andre kognitive problemer, som at lære nye navne eller vejen til gammelkendte steder.
Det er ikke i nærjheden af at være Alzheimers og heller ikke nær så slemt som demens, men det kan nu godt give problemer alligevel.
Tidligere undersøgelser har vist at et område af hjernen kaldet dentate gyrus, der er en central del af hippocampus, har betydning for den alderesrelaterede svækkelse af hukommelsen.
Denne betydning har dog indtil ny ikke kunnet bevises, men har kun kunnet konstateres på scanninger, men den nye undersøgelse har skabt bevis for at der er en direkte sammenhæng mellem den dårligere hukommelse og dentate gyrus.
Det er sket ved at give frivillige deltagere flavanoler fra kakao, som i tidligere forsøg med mus netop har vist sig at forbedre neuron-forbindelserne i dentate gyrus.
En flavanol-holdig kakaodrik specielt lavet til forskningsformål blev produceret af fødevareselskabet Mars Incorporated, der også delvis har støttet forskningen, som dog også er støttet af det amerikanske National Institute of Health (NIH).
De fleste metoder til forarbejdning kakao fjerner mange af flavanolerne, der findes i den rå plante.
Undersøgelse af de 37 raske frivillige deltagere mellem 50 og 69 år skete ved tilfældigt at opdele dem op i to grupper, der enten fik en kost med et høt indhold af flavanoler på 900 mg pr. dag eller en kost med 10 mg flavanoler dagligt i tre måneder.
Hjerneskanninger og hukommelsestests blev lavet af og med hver deltager før og efter undersøgelsen. Hjerneskanningerne målte mængden af blod i dentate gyrus og hukommelsestesten involverede en 20 minutters mønstergenkendelse øvelse designet til at evaluere en type hukommelse, der kontrolleres af dentate gyrus.
"Da vi filmede vores forsøgspersoner hjerner, fandt vi mærkbare forbedringer i funktionen af dentate gyrus hos dem, der indtog et højt indhold af kakao-flavanoler," siger en af hovedforfatterne dr. Adam M. Brickman, der er lektor i neuropsykologi på Taub Institute.
20 år bedre hukommelse
Denne gruppe klarede sig også markant bedre i hukommelsestesten.
"Hvis en deltager havde en hukommelse som en typisk 60-årig i begyndelsen af undersøgelsen, havde han efter tre måneder en hukommelse, der i gennemsnit mindede om en typisk 30- eller 40-årigs," siger en anden af forskerne dr. Scott Small.
Han pointerer dog, at resultaterne skal gentages i en større undersøgelse - som han og hans team planlægger at lave.
Flavanoler findes også naturligt i teblade og i visse frugter og grøntsager, men de samlede mængder, samt de særlige former og blandinger, varierer meget.
Den præcise sammensætning, der blev brugt i denne undersøgelse har også vist sig at forbedre hjertekar-systemet. Brigham and Women's Hospital i Boston for nylig bebudet en NIH-finansieret undersøgelse af 18.000 mænd og kvinder for at se, om flavanoler kan hjælpe med at forebygge hjerteanfald og slagtilfælde.
Forskerne påpeger, at det produkt, der anvendes i undersøgelsen, ikke er det samme som chokolade, og de advarer mod at spise mere chokolade i et forsøg på at få denne effekt.