Fedtsyre i mørk chokolade afgørende for cellerne
En mættet fedtsyre i bl.a. mørk chokolade er afgørende for at kroppens celler fungerer effektivt.
En undersøgelse fra det tyske kræftforskninscenter (Deutsches Krebsforschungszentrum, DKFZ) viser, at fedtsyren stearinsyre styrker mitokondrierne, der er afgørende for en lang række celleulære funktioner.
Mitokondrier har flere opgaver: Da de genererer hovedparten af cellens biokemiske energi, bliver de omtalt som cellers kraftcentre. Desuden er de ansvarlige for at producere og nedbryde aminosyrer og fedtstoffer. De regulerer også cellernes død, det der kaldes apoptose.
Mange sygdomme forbindes derfor også til defekter i mitokondrierne, lige fra alvorlige muskel- og nervelidelser til neurodegenerative sygdomme samt alle symptomer på aldring.
"Det var rent tilfældigt, at vi opdagede denne helt ny kontrolmekanisme af mitokondriefunktion," siger undersøgelsens hovedforfatter Deniz Senyilmaz fra DKFZ.
I samarbejde med kolleger fra Cambridge, havde de tyske forskere planlagt at undersøge langkædede fedtsyrers stofskifte. Til dette formål forskerne avlede de fluer hvis celler var ude af stand til at producere stearinsyre, en fedtsyre, der består af 18 carbonatomer. Dyr med denne defekt udviklede sig ikke ud over det puppestadiet og var ikke levedygtige.
Forskerne opdagede at dette skyldte en meget kompleks biologisk bekæmpelsesmekanisme, der regulerer fusion - samt fragmentering - af mitokondrier og dermed hvor godt de virkede.
Det centrale element i denne kontrolmekanisme er transferrinreceptoren, som binder stearinsyre.
"For første gang i den biologiske forskning, har vi fundet ud af, at stearinsyre, som man indtil nu har troet blot var et næringsstof, også har signalfunktioner," siger Aurelio Teleman, der er chefforsker på undersøgelsen, som er offentliggjort i det anerkendte tidsskrift Nature.
Test på menneskelige kræftceller viste, at stearinsyren også påvirkede deres mitokondrier.
Da forskerne tilføjede stearinsyre til fluernes mad, fusionerede dyrenes mitokondrier mere effektivt, mens lave niveauer af fedtsyren betød at de fragmenterede.
"Hvis du med stearinsyre som tilsætningsstof til fødevarer kan forbedre normale mitokondrier, så er det måske også muligt at forbedre skadede og dysfunktionelle mitokondrier," siger Teleman.
Derfor gav forskerne også stearinsyre tilfluer, der har Parkinsons-lignende symptomer som følge af en mitokondrie defekt og er anerkendt som et model på sygdommen hos mennesker.
Fluerne viste sig at få en meget bedre motorik og energibalance - og de overlevede meget længere.
{module also chokolade}
"Dette åbner en fascinerende mulighed for at anvende et tilsætningsstof til at lindre symptomerne hos patienter med mitochondrial sygdom," siger Teleman.
"Det er dog stadig en fremtidsdrøm, fordi vi endnu ikke ved, om menneskeceller reagerer på samme måde som fluernes celler. Vores kost indeholder naturligt meget mere stearinsyre end fluers mad gør. Derfor vil ekstra stearinsyre måske ikke gøre nogen større forskel."
Stearinsyre er en mættet fedtsyre, der hovedsageligt findes i animalske produkter, som svinefedt og smør. Allermest er der dog i kakao og mørk chokolade har derfor også et ganske højt indhold. Også anden chokolade indeholder i mindre omfang stearinsyre.
{snippet pagead}