Skip to main content
logo for klog kost
Spis rigelige med bladgrøntsager som grønkål og undgå kognitive problemer og måske Alzheimers.

Grønkål og spinat holder din hjerne ung

Spinat, grønkål og andre bladgrøntsager kan beskytte mod tidlige kognitive problemer og demens. 

{snippet start}

Det viser en ny undersøgelse, der også for første gang viser at K-vitamin har en stor del af æren for denne beskyttende effekt.

"At miste ens hukommelse eller kognitive evner er noget af det ældre mennesker frygter mest," siger Martha Clare Morris fra Rush University Medical Center og chefforsker bag undersøgelsen.

"Da kognitive problemer er centralt i forbindelse med Alzheimers sygdom og demens, kan grønne bladgrøntsager være en enkel og billig måde at beskytte din hjerne på."

Forskerne fulgte 950 ældre i gennemsnitligt fem år, hvor de både holdt øje med deres kost og deres kognitive evner, og konstaterede et signifikant fald i kognitiv problemer for de deltagere, der spiste flest bladgrøntsager. Folk, der spiste 1-2 portioner per dag havde samme kognitive evner som 11 år yngre personer i forhold til dem, der ingen spiste.

Da forskerne undersøgte hvilke næringsstoffer, der havde betydning for de kognitive evner, fandt de, at K-vitamin, lutein, folat og beta-caroten sandsynligvis bidrager til at holde hjernen sund.

"Vores undersøgelse identificerede nogle meget nye sammenhænge," siger Morris, der præsenterer undersøgelse på årsmødet i Experimental Biology 2015.

"Ingen andre undersøgelser har kigget på K-vitamin i forhold til de kognitive evner, og kun et begrænset antal undersøgelser har fundet en forbindelse med lutein."

Andre undersøgelser har knyttet folat og beta-caroten til langsommere kognitiv tilbagegang.

Forskerne indsamlede data fra 954 deltagere fra Memory and Aging Project, som har til formål at identificere de faktorer, der er forbundet ​​kognitive evner. Deltagerne var i gennemsnit 81 år og besvarede et detaljeret 144-punkts spørgeskema om deres mad og drikkevaner i starten af ​​undersøgelsen. Forskerne beregnede det totale daglige indtag af næringsstoffer ved at kombinere næringsindholdet for hver fødevare med hvor mange portioner deltagerne spiste hver dag. Forskerne fulgte deltagerne i to til 10 år og vurderede deres kognition årligt gennem 19 tests. 

De tog højde for alder, køn, uddannelse, rygning, genetisk risiko for Alzheimers sygdom og deltagelse i fysiske aktiviteter ved vurderingen af virkningen af ​​kostem på deres kognitiv evner.

"Vores undersøgelse dokumenterer, at bladgrøntsager og andre fødevarer rige på K-vitamin, lutein og beta-caroten kan hjælpe med at holde hjernen sund," siger Morris

Ud over grønne bladgrøntsager er andre gode kilder til K-vitamin, lutein, folat og beta-caroten farvestrålende frugter og grøntsager.

Forskerne vil gerne udvide deres forskning til at undersøge hvordan næringsstofferne påvirker hjernen.

Tags: folat, spinat, hukommelse, demens, grønkål, K-vitamin, lutein, beta-caroten