10 madråd til smerteramte

Fibromyalgi er nærmest umuligt at helbrede, medicin tager oftest kun halvdelen af de typiske symptomer på sygdommen - som træthed, muskel- og ledsmerter, koncentrationsbesvær og hovedpine. Prøv disse tips for at se om de kan hjælpe på resten.

Mange oplever at kosten kan forbedre eller forværre deres smerter og prøver derfor at eksperimentere med kostsammensætninger og eliminationskure. En undersøgelse har vist at 42 % mente at maden havde indflydelse på deres smerter eller øvrige symptomer.

Eksperter mener at maden kan udløse visse neurotransmittere, der får overfølsomme nerveceller til at gå amok og sende smertesignaler til hjernen.

Nedenståeende 10 tips er eksperternes bud på kost, der muligvis kan hjælpe fibromyalgi- og andre smertepatienter uden at de risikerer noget.

 

Spis frisk eller økologisk

Mange fibromyalgi-patienter lider også af varierende grader af fødevareallergi. Det kan derfor være vigtigt at undgå konserveringsmidler og tilsætningsstoffer. Op mod 50 procent af fibromyalgi-patienter lider også af Irritabel Tarm Syndrom, der er en smertefuld, kronisk lidelse. - Mad, der irriterer din tarm, vil få kroppen til at sende besked til hjernen om at sætte gang i fibromyalgi-symptomer, siger Dr. Daniel Arkfeld, en rheumatolog på det sydlige Californiens universitets Keck School of Medicine.

Kaffe er no go

Fibromyalgi menes at være forbundet med en ubalance i hjernens kemi, der kontrollerer ofrenes sindstilstand og er ofte fulgt af træthed og søvnproblemer. Nogle kunne måske finde på at tage træthedssymptomerne med en kop kaffe, men det er en dårlig ide - især sidst på dagen.

Kaffe kan booste din energi, men bliver også hængende i din krop mange timer efter indtagelsen. Dermed øger kaffen risikoen for søvnløshed og følgende større smerter.

Vegetar-paradokset

Masser af frugt og grønsager er normalt enhver diætist anbefaling for stort set enhver lidelse. Men ifølge mange fibromyalgi-patienters erfaringer kan  grønsager, der tilhører natteskyggefamilien medføre stærkere smerter og være skyld i udviklingen af gigt.

Tomater og kartofler er to af de mest almindelige medlemmer af natskyggefamilien, så det kan være en svær oplysning at sluge.

- Det er opfattelsen at de har komponenter, der er giftige for neurologien. For en lille procentdel af patienter, kan det have en dramatisk effekt at fjerne natskyggefamilien fra diæten, fortæller Dr. Kent Holtorf, der er direktør for en landsdækkende kæde af fibromyalgi-klinikker i USA.

Han pointerer dog at der ikke findes tilstrækkelig videnskabelig dokumentation for natskyggeplanternes effekt, men at det tilsyneladende hjælper nogle at fjerne dem fra diæten.

Fisk igen-igen

Der er vel ikke mange, der er i tvivl om at fisk er en vigtig ingrediens i enhver diæt, der skal tackle smerter og gigtsymptomer. Årsagen er selvfølgelig nogle fisk høje indhold af Omega-3 fedtsyrer, der har en dokumenteret effekt på inflammation og desuden styrker hjernen.

I tidens løb har adskillige undersøgelser påvist at fiskeolie reducerer smerter med op til 60 procent. Det er dog ikke nødvendigvis gældende for fibromyalgi-patienter.

Gær og gluten

Det er et farligt makkerpar, gær og gluten, der er faste ingredienser i stort set alt brød og bagt.

At spise gær kan medvirke til vækst af gærsvamp i kroppen, hvilket kan forstærke smerter. Desuden kan fibromyalgi-patienter være mere overfølsomme over for gluten.

"Cøliaki er fundet hos en række fibromyalgi-patienter, som vil få gavn af at undgå gær og gluten," siger Dr. Arkfeld.

 

Hold igen med mælkeprodukter

Op mod 70 procent af jordens befolkning lider af varierende grader af lactose-intolerance, så det er ikke overraskende at fibromyalgi-patienter også har problemer med at indtage mejeriprodukter.

I en undersøgelse af 40 fibromyalgipatienter blod fra 1998, viste en fjerdedel at have en immunreaktion over for mejeriprodukter. Efter et halvt år på en diæt uden mejeriprodukter, rapporterede undersøgelsens deltagere at de havde halvt så mange smerter og i det hele taget meget bedre.

Diæten indebar dog også at deltagerne blev bedt om at undgå andre fødevarer såsom rejer og chokolade, så om der er en præcis sammenhæng er ikke absolut afklaret.

Cut kulhydraterne

- Hvis jeg skulle vælge en anbefaling til fibromyalgi-patienter, ville det være at skære ned på kulhydrater og sukker, siger Dr. Holtorf. -Omkring 90 procent af fibromyalgi-patienter har en dårlig adrenalin-funktion, forklarer han.

- Det påvirker stofskiftets omsætning af kulhydrater og kan forårsage hypoglykæmi. Disse mennesker kræver sukker, men oplever også en nedtur efter at have været oppe at sukkerhøje, siger han.

"Hvis du er hypoglykæmisk, har du brug for at holde dit sukkerniveau så stabilt som muligt. Prøv kulhydrater med en blanding af protein og fedt," siger Dr. Arkfeld.

Sky sødemidlerne

At droppe sødemidler i te og kaffe, samt skære ned på lightsodavand med aspartam, kan hjælpe nogle smertepatienter.

Sødemidler tilhører en kemisk gruppe, der kaldes excitotoxins, der kan aktivere neuroner, som kan forøge følsomheden overfor smerter.

Selv om aspartam ikke er farligt for de fleste mennesker i moderate mængder, så er fibromyalgi-patienter i forvejen overfølsomme over for smerter og risikerer at aspartam øger smertefølsomheden.

Nogle former for sødemidler som sorbitol og xylitol kan desuden forårsage irritabel Tarm Syndrom, som omkring halvdelen af fibromyalgi-patienter også lider af. - Mad, der irriterer dit tarmsystem, vil få din krop til at sende besked til hjernen om at sætte gang i fibromyalgi-symptomer, siger dr. Arkfeld.

Pas på tilsætningsstoffer

Tilsætningesstoffer som især monosodium glutamate (MSG) er ofte problematiske for smertepatienter. MSG kaldes det tredje krydderi og giver smag af umami, der kaldes den femte smag, og bruges i fødevareindustrien som en smagsforstærker. Det har E nummeret E621. Det er desuden næsten altid en ingrediens i fastfood, kinesisk mad og megen dybfrost.

Undersøgelser over de sidste 20 år har antydet at midlet kan give kortvarige smerter som hovedpine, og i 2007 tydede et dyreforsøg på at øget MSG i musklerne kan øge smertefølsomheden.

 

Drop junkfood

Junkfood er oftest fuldt af overflødige kulhydrater og fedt, der ikke bare medfører risiko for overvægt, men også kan irritere musklerne, give søvnproblemer og skabe ubalance i immunsystemet.

Der kan være undtagelser, men det meste junkfood indeholder elementer af de forrige punkter, så egentlig giver det sig selv.