10 sunde grunde til at spise chokolade

Mætter

Mørk chokolade mætter mere end mælkechokolade viste et lille studie fra Københavns Universitet i 2008. Dertil kom at chokoladen også reducerede lysten til sød, salt og fed mad.

De 16 mandlige deltagere blev en dag tilbudt 100 gram mørk chokolade og en anden dag lys chokolade, som de i begge tilfælde skulle spise i løbet af 15 minutter. Kalorie-indholdet i chokoladen var stort set det samme, om den var lys eller mørk. I de efterfølgende 5 timer skulle deltagerne hver halve time registrere deres appetit, dvs. deres sult, mæthed, lyst til specielle madvarer, og hvor godt de syntes om chokoladen.

2½ time efter chokoladen var spist, blev deltagerne tilbudt pizza ad libitum.

Resultaterne var signifikante. Kalorieindtaget ved det efterfølgende måltid, som de kunne spise frit af, var 15 procent lavere, når de havde spist den mørke chokolade forinden. Deltagerne gav desuden udtryk for, at den mørke chokolade gav dem markant mindre lyst til at spise sødt, salt eller fedt. Så ud over de sunde fedtsyrer og mange antioxidanter kan mørk chokolade nu også hjælpe os til at holde vægten i den søde, salte og fede juletid.

For selv om mørk chokolade er lækker, så kan for meget også hurtigt blive kvalmende.

Diabetes

Et mindre italiensk studie fra 2005 konstaterede at insulinfølsomheden blev øget, hvis man regelmæssigt spiste mørk chokolade, hvilket dermed også reducerer risikoen for diabetes 2.

Beskytter din hud

I gamle dage var chokolade lig med usund hud og acne, men nyere undersøgelser viser at det ikke gælder mørk chokolade, derfaktisk er godt for din hud. Antioxidanter i mørk chokolade kaldet flavonoider beskytter mod UV-skader fra solen, viser forsøg fra Universität Witten-Herdecke i Tyskland.

Evaluering af hudoverfladen viste et betydeligt fald i hudens ruhed og afskalning hos deltagere, der havde spiste kak med et høje flavanol-indhold. Flavonolerne fra kakao bidrog til endogen photobeskyttelse, forbedrede dermal blodcirkulation og påvirkede kosmetisk relevante variabler for hudoverfladen og hydrering, skriver forskerne i deres konklusion.
Men tro nu ikke, at du så bare kan droppe solcremen!

Hostesaft

En ingrediens i chokolade kaldet theobromin viser sig i forsøg at reducere aktiviteten i vagusnerven, den del af hjernen, der udløser svær hoster.

I 2010 forsøgte forskere ifølge BBC at skabe et lægemiddel, der indeholder theobromin som erstatning for hostesaft indeholdende kodein, der har vist sig at medføre risikable bivirkninger.