Skip to main content
logo for klog kost

Drop fedtet, tab dig og undgå hedeture

{module Google Artikel Billedtop}

Hedeture kan måske afværges ved at spise sundere og tabe sig.Lider du af hedeture, så prøv at spise mindre fedtholdig mad og mere frugt, grønt og fuldkorn. Det har i en undersøgelse af over 17.000 kvinder i overgangsalderen vist sig effektivt.

Undersøgelsen viste at kvinder, der tabte mindst 4,5 kilo, havde en 28 procent større chance for at slippe af med hedeture og natlige svedeture i forhold til kvinder der ikke tabte sig.

Og kvinder der tabte 10 procent (typisk mere end otte kilo) af deres oprindelige kropsvægt havde i gennemsnit 56 % større chance for at undgå hede- og svedeturene.

Undersøgelsen er baseret på indsamling af oplysninger om 17.473 postmenopausale kvinder i alderen mellem 50 og 79 år, der ikke tog hormoner.

Mange årsager til hedeture

- Mange kvinder oplever hedeture på et tidspunkt før eller efter overgangsalderen, når deres østrogen niveauer er faldende forklarer forskerne fra Kaiser Permanente Northern California Division of Research, som stod bag undersøgelsen.

- Selvom mekanismen ikke er helt forstået, menes hedeture og nattesved, at være forårsaget af et komplekst samspil mellem svingende hormonniveauer, hjernens hypothalamus region, der regulerer kroppens temperatur samt kroppens blodkar og svedkirtler, siger underssøgelsens chefforsker Candyce Kroenke.

{module Google Artikel Links Fladest}

 

Selvom tidligere forskning har vist, at høj kropsvægt og vægtforøgelse er forbundet med hedeture og nattesved i forbindelse med overgangsalderen, er denne undersøgelse blandt de første - og den største til dato - der analyserer, om vægttab på en fedtfattig diæt kan lindre symptomer.

- Den er også blandt de første til at undersøge betydningen af en kostomlægning på symptomer som hedeture og nattesved, siger Kroenke.

Hedeture er kroppens måde at bryde fedtisoleringen på

- Da de fleste kvinder har tendens til at tage på i vægt med alderen, kan vægttab eller forebyggelse af overvægt  være en nyttig måde at eliminere hedeture og nattesved i forbindelse med overgangsalderen, siger Dr. Bette Caan, en anden af undersøgelsens forskere.

Hun forklarer, at mere kropsfedt medfører isolering, der kan hindre varmetab, og hedeture og nattesved er så kroppens måde at slippe af med denne varme.

Efterforskerne understreger, at yderligere forskning er nødvendig for bedre at forstå sammenhængen mellem kost, vægt, hedeture og natlige svedeture.

Forskerne understreger, at den gavnlige virkning af en sund diæt alene (uanset vægtændring) også kan hjælpe til at lindre symptomerne.