Skip to main content
logo for klog kost

Appelsiner kan beskytte mod udbredt øjensygdom

Spiser du appelsiner flere gange om ugen - helst dagligt - reduceres din risiko for at udvikle øjensygdommen AMD, der er en form for slid på nethinden, som især viser sig efter 50 ås-alderen.

{snippet start}

Ifølge en ny australsk undersøgelse fra University of Sydney har personer, der spiser appelsiner dagligt en 60 procent mindre risiko for AMD (aldersrelateret makula degeneration) end personer, der aldrig spiser appelsiner.

Undersøgelsen er baseret på interview med mere end 2.000 australiere over 50 år, der derefter er blevet fulgt i en 15-årig periode.

Ifølge forskerne synes flavonoider i appelsiner at hjælpe med at forhindre øjensygdommen.

"I det væsentlige har vi fundet ud af, at folk, der spiser mindst én appelsin hver dag, har en reduceret risiko for at udvikle makuladegeneration sammenlignet med mennesker, der aldrig spiser appelsiner," siger lektor Bamini Gopinath, som er chefforsker på undersøgelsen, der er offentliggjort i tidsskriftet American Journal of Clinical Nutrition.

"Selv hvis man kun spiser en appelsin en gang om ugen synes det at give betydelige fordele," understreger hun og fortæller, at de fleste undersøgelser indtil nu har fokuseret på virkningerne af almindelige næringsstoffer som vitamin C, E og A på øjnene.

"Vores forskning er anderledes, fordi vi fokuserede på forholdet mellem flavonoider og makuladegeneration.

"Flavonoider er kraftige antioxidanter, der findes i næsten alle frugter og grøntsager, og de har vigtige antiinflammatoriske fordele for immunsystemet.

"Vi undersøgte almindelige fødevarer, der indeholder flavonoider som te, æbler, rødvin og appelsiner. Men udover appelsiner viste dataene ikke en signifikant forskel for de andre fødekilder i beskyttelsen øjnene mod sygdommen," siger hun.

Undersøgelsen er baseret på data fra Blue Mountains Eye Study, en grundlæggende befolkningsbaseret undersøgelse, der startede i 1992.

Det er en af ​​verdens største epidemiologiske undersøgelser, der måler kost og livsstilsfaktorer mod sundhedsresultater og en række kroniske sygdomme.

"Vores forskning tager sigte på at forstå, hvorfor øjenlidelser opstår, såvel som de genetiske og miljømæssige forhold, der kan true synet," siger lektor Gopinath.