Skip to main content
logo for klog kost

Dukan-diæten kan give nyreskader

{module Google Artikel Billedtop}
 
{module 190}

En protein-rig kost som den populære Dukan-diæt, øger risikoen for at udvikle nyresygdom og kan have en negativ virkning på urinvejene og nyrens form.

Det viser forsøg med rotter på University of Granada, hvor forskere undersøgte effekten af en høj-protein kost. Forskerne studerede 20 Wistarrotter opdelt i to grupper. Den første gruppe blev fodret med en høj-protein kost af kommercielle protein kosttilskud svarende til at 45 procent af kosten kom fra protein. Kontrolgruppen blev fodret med en normal protein kost på cirka 15 procent. Forsøget varede 12 uger, hvilket svarer til 9 menneskeår.

Resultaterne viste, at rotter på en høj-protein kost mistede op til 10 procent af deres legemsvægt i løbet af de 12 uger og havde nogen forbedring af deres fedt-procent.

{module 120}

Så langt så godt.

Øget risiko for nyresten

Men desuden var indholdet af urin citrat hos disse rotter 88 procent lavere og urinens pH-værdi var 15 procent mere sur. Dertil kom at deres nyrer vejede 22 procent mere og at det netværk af kapillærer, der filtrerer blod i nyrerne var øget med 13 procent. Desuden var mesangium - en kollagen struktur, der er omgivet af disse kapillærer - vokset med 32 procent.

Det lan medføre alvorlige problemer som nyresten, fordi diæten drastisk reducerer urin citrat, der hæmmer kalciums salt krystallisering og urinens pH-værdi samtidig med at urinens kalcium øges for at kompensere for den metaboliske surhedsgrad forårsaget af overskydende protein.

Resultaterne får undersøgelsens hovedforfatter, Dr. Virginia A. Aparicio fra University of Granada Institut for Fysiologi til at understrege behovet for nøje at overvåge alle på en høj-protein kost. Dukan-diæten og andre som den kan medføre alvorlige langsigtede skadelige virkninger, hvis uundersøgelsens resultater også gælder for mennesker.

Hun advarer om, at de negative virkninger af høj-protein kost på nyrerne afhænger af tilstedeværelsen af andre næringsstoffer i kosten.

"Store mængder frugt og grønt mindsker risikoen for nyresten - sandsynligvis på grund af deres høje indhold af kalium og magnesium, som kompenserer for surhedsgraden i høj-protein kost," siger dr Aparicio.