Skip to main content
logo for klog kost

Mættet fedt i puberteten øger risikoen for tidlig brystkræft

{module Google Artikel Billedtop}
 
{module 190}

Risikoen for tidlig udvikling af brystkræft øges markant, hvis teeenagere spiser en meget fedtrig kost.

Det viser en ny undersøgelse fra Breast Cancer and the Environment Research Program ved Michigan State University og offentliggjort online i tidsskriftet Breast Cancer Research.

Ved hjælp af en præklinisk model viser resultaterne, at før man opdager kræftknuder, er der allerede ændringer i brystet i form af øget cellevækst og ændringer i immunceller. Disse ændringer fortsætter ind i voksenalderen og kan føre til den hurtige udvikling af forstadier til kræft og i sidste ende brystkræft.

Ud over den hurtige udvikling af brystkræft medfører den fedtrige diæt en særskilt gensignatur i tumorerne, der svarer til en type brystkræft, der er kendt som basal-lignende, som kan indebære en dårligere prognose. (Læs mere om de forskellige kræfttyper her.)

"Det er meget vigtigt, fordi gensignaturen indikerer at denne type kost har en overordnet påvirkening på brystet selvom den basal-lignenede brystkræft er resultatet af tilfældige mutationer," siger Sandra Haslam, der er professor i fysiologi ved MSU College for Human Medicine og en af de ledende forskere på projektet.

{module 120}

Handler ikke om vægt

"Kræft af denne type er mere aggressive i naturen og opstår typisk hos yngre kvinder. Dette understreger vigtigheden af vores arbejde mod sygdommen."

"Det er vigtigt at bemærke, at vores forsøg ikke indebar nogen vægtøgning pga. den fedtrige kost, så disse resultater er ikke bare relevante for overvægtige," siger Richard Schwartz, der er professor i mikrobiologi ved College of Natural Science.

"Det understreger at synderen er fedt rettere end vægtøgning."

Foreløbige resultater tyder på, at fedt, som i dette tilfælde var mættet animalsk fedt, potentielt kan have permanente virkninger, selv om kvinder senere skifter til en fedtfattig kost.

"Samlet set tyder vores nuværende forskning på, at man ved at begrænse animalsk fedt i kosten kan reducere risikoen for brystkræft senere," siger Richard Schwartz.

"Og da der ikke er nogen beviser for, at det er skadeligt at undvære denne type fedt, giver det kun god mening at gøre det."