Skip to main content
logo for klog kost

Salt øger risikoen for mavekræft

{module Google Artikel Billedtop}
 

Spiser du meget salt øger det din risiko for at udvikle mavekræft - især hvis du er inficeret med bakterien Heliobacter Pylori.

Både salt og Heliobacter Pylori er kendt for at øge risikoen for mavekræft, men nu viser en ny undersøgelse i tidsskriftet Infection and Immunity, at de former en alliance i maven, der øger risikoen endnu mere.

Forskere fra Vanderbilt University med Timothy L. Cover i spidsen har undersøgt hvordan en kost med et højt saltindhold påvirker kræftrisikoen hos mongolske ørkenrotter med H. pylori og konstaterede at alle rotterne udviklede kræft.

I en anden gruppe rotter med H. Pylori, der ikke fik en saltholdig kost, var det kun 58 procent, der fik mavekræft.

Tilsyneladende kræver udviklingen af mavekræft tilstedeværelsen af en særlig bakterie, onkoproteinet, kendt som CagA, der bliver produceret af H. pylori. Mavekræften udviklede sig nemlig ikke hos rotter på en kost med et højt  saltindhold, der var smittet med en mutation af H. pylori, som ikke producerede CagA.

I tidligere undersøgelser har Timothy Cover påvist, at dyrkning af H. pylori i et saltholdigt miljø øger produktionen af CagA.

"Det var en af de drivende kræfter, derfik os til at lave de igangværende undersøgelser," siger Cover.

Efterforskerne påviste også signifikant højere niveauer af gastrisk betændelse hos H. pylori-inficerede ørkenrotter, der spiste meget salt. En konstatering der er relevant for mange typer af kræft, påpeger Cover.

Mindst 50 procent af mennesker i verden er inficeret med H. pylori, mindst 90 procent af dem uden symptomer.

I Danmark menes antallet af inficerede at være meget mindre og de fleste menes at være inficerede som børn. Nu om dage menes kun 1 procent årligt at blive smittet.