
Frituremad giver dig kræft
Friturestegte eller dybstegte pommes frites, kylling, fiskefilet eller donought øger risikoen for kræft - især den mere aggressive prostatakræft.
Runder du lige grillen en eller to gange om ugen for at spise en halv grillkylling med pommes frites, så er du i alvorlig fare for at udvikle prostatakræft, hvis du er en mand.
Det viser en undersøgelse fra Fred Hutchinson Cancer Research Center, Seattle, USA, hvor forskere for første gang har undersøgt virkningen af dybstegning eller friturestegning på. Undersøgelsen er netop offentliggjort i tidsskriftet The Prostate.
Tidligere undersøgelser har vist en forøget kræftrisiko ved grillning og pandestegning, der menes at skyldes de høje temperaturer, så det er måske ikke så overraskende, at friture- og dybstegning, hvor temperaturen kommer op på mellem 150 og 190 grader, også medfører en forøget risiko.
Læs også: Kræftsikker grillaften: 10 gode råd
Og undersøgelsen tyder på at allerede en portion friturestegt mad om ugen er nok til forøge risikoen. Mænd, der spiser pommes frites, stegt kylling eller fiskefilet mindst en gang om ugen har ifølge undersøgelsen en øget risiko for prostatakræft sammenlignet med mænd, der spiser frituremad mindre end en gang om måneden.
Risikoen syntes højest for pommes frites, hvor undersøgelsen afslørede en forøget risiko på 37 procent, men også grillkylling (30 procent), fiskefilet (32 procent) og donoughts (35 procent) havde en forøget risiko.
Risikoen for at udvikle agressiv prostatakræft var tilmed endnu højere - eksempelvis 41 procent for friturestegte fiskefiletter.
Læs også: Genopvarmet olie kan medføre kræft
Friturestegning kan udløse dannelse af kræftfremkaldende stoffer i fødevarer. Det kan f.eks. være acrylamid, der findes i kulhydratrige fødevarer som pommes frites, heterocycliske aminer og polycykliske aromatiske hydrocarboner, der er kemikalier, som dannes, når kødet er kogt ved høje temperaturer. Andre stoffer er aldehyd (en organisk forbindelse fundet i parfume) og acrolein (et kemikalie, der findes i herbicider).
Farligt at genbruge olie
Disse giftige forbindelser fremkaldes ved genbrug af olie og lang stegetid. Fødevarer stegt under høj varme indeholder også høje niveauer af såkaldt AGE (fremskreden glycosylering slutprodukter), der har været forbundet med kronisk inflammation og oxidativt stress.
Dybstegt mad er blandt de fødevarer med det højeste AGE-indhold. For eksempel indeholder et kyllingebryst, der er dybstegt i 20 minutter mere end ni gange mængden af AGE, som et kyllingebryst, der er kogt i en hel time.
Læs også: Hold dig fra hakkebøfferne
Undersøgelsen er baseret på data fra to tidligere populationsbaserede case-kontrol undersøgelser med i alt af 1.549 mænd diagnosticeret med prostatakræft og 1.492 aldersmatchede raske kontrolpersoner. Mændene var kaukasere og afrikansk-amerikanske beboere i Seattle-området i alderen fra 35 til 74 år. Deltagerne blev bedt om at udfylde et spørgeskema om deres sædvanlige fødeindtagelse, herunder særligt dybstegte fødevarer.
"Så vidt vi ved, er dette den første undersøgelse, der har set på sammenhængen mellem indtag af dybstegt mad og risikoen for prostatakræft," siger artiklens hovedforfatter Dr. Janet L. Stanford.
Læs også: Tørstegning og grill øger risiko for diabetes
Imidlertid har dybstegte fødevarer tidligere været forbundet med kræft i bryst, lunge, pancreas, hoved og hals, og spiserøret.
Fordi dybstegte fødevarer primært spises uden for hjemmet, er det muligt at forbindelsen mellem disse fødevarer og prostatakræft risiko kan være et tegn på et højt forbrug af fastfood i almindelighed, skriver forfatterne med henvisning til den dramatiske stigning i fast-food restauranter og fastfood forbrug i USA i de sidste mange årtier.