Skip to main content
logo for klog kost

Morgenmad sikrer dig mod hjertesygdom

{module Google Artikel Billedtop}
 
{module 190}

Springer du morgenmaden over har du en højere risiko for hjerteanfald og for at dø af hjertesygdom.

Det viser en ny undersøgelse, der synes at bekræfte, at det er ligeså vigtigt for dit helbred, hvornår du spiser, som hvad og hvor meget du spiser.

Amerikanske forskere bad for over 20 år siden mænd om at udfylde spørgeskemaer om, hvad de spiste, og hvornår de spiste det og nu viser deres resultater offentliggjort i tidsskriftet Circulation, at de mænd, der ikke spiste morgenmad viste sig at have en højere risiko for hjerteanfald eller dødelig koronar hjertesygdom.

"Springer man morgenmaden over udsætter man sig for en eller flere risikofaktorer, herunder fedme, forhøjet blodtryk, højt kolesteroltal og diabetes, hvilket igen med tiden kan føre til et hjerteanfald," siger Leah Cahill fra Harvard School of Public Health (HSPH), hvor hun er postdoc forskningsstipendiat i afdelingen for ernæring.

Forskerne analyserede spørgeskemaer udfyldt af 26.902 mandligt sundhedspersonale over 45 år og fulgte deres helbred fra 1992 til 2008. Mændene var fri for hjertesygdomme og kræft ved starten af undersøgelsen.

I løbet af de 16 år fik 1.572 mænd ikke-dødelige hjerteanfald eller døde af hjertesygdomme.

Da de analyserede dataene fandt forskerne ud af, at mænd, der sagde, at de ikke spiste morgenmad havde en 27 procent højere risiko for hjerteanfald eller død pga. koronar hjertesygdomme end mænd, der sagde, at de spiste morgenmad.

Mænd, der sprang morgenmad over, havde dog også andre risikofaktorer

De var oftere yngre, singler, rygere, arbejdede på fuld tid, dyrkede for lidt motion og drak mere alkohol.

{module 120}

Forskerne konstaterede dog at sammenhængen mellem morgenmad og hjerteanfald eller tidlig hjertedød blev mindre markant, da de tog højde for deltagernes body mass index, højt blodtryk, højt kolesteroltal og diabetes.

Forskerne mener at dette tyder på at "spisevaner kan påvirke risikoen for koronar hjertesygdom på måder, der er forbundet med disse traditionelle risikofaktorer."

De har også fundet en vis sammenhæng mellem, hvor mange gange om dagen mændene sagde, at de spiste og risiko for hjertesygdomme.

Natmad øger risikoen for hjertesygdom

Det viste sig også at sen aftensmad eller natmad medførte en øget risiko for hjertesygdomme på 55 procent i forhold til mænd, der sagde at de ikke spiste sent.

Men forfatterne mener dog ikke, at det udgør et væsentlig problem for folkesundheden.

"Lad være med at springe morgenmaden over. At spise et sundt måltid som start på dagen er forbundet med lavere risiko for hjerteanfald," siger Leah Cahill, der anbefaler at spise et varieret morgenmåltid med for eksempel nødder og hakkede frugter tilføjet.

På en konference i 2012, præsenterede britiske forskere en undersøgelse, som forklarede, hvorfor mennesker, der springer morgenmaden over har tendens til at finde mad med højt kalorieindhold mere tiltalende senere på dagen: deres hjernes kredsløb indstilles på at finde kalorierig føde, når man faster.