
Æg er ufarligt for dit kolesteroltal
Et dagligt æg øger ikke kolesteroltallet - end ikke for mennesker, der har en genetisk tendens til højt kolesterol.
Det viser en ny undersøgelse fra Universitet i det Østlige Finland, hvor forskere har fulgt 1.032 mænd mellem 42 og 60 år i 21 år.
Indtil for ganske få år siden var det den gængse opfattelse, at kolesterol-indholdet i æg øgede vores kolesteroltal, men indenfor de sidste fem år har forskning vist at det faktisk ikke er tilfældet. Måske undtaget mennesker, der havde en genetisk disposition for et højt kolesteroltal.
Men nu viser den ny undersøgelse, at en relativt højt indtag af kolesterol, som at spise et æg hver dag, ikke er forbundet med en forhøjet risiko for koronar hjertesygdom og at der ingen sammenhæng er mellem apoE4 fænotype, der påvirker kolesterol stofskiftet og er udbredt blandt den finske befolkning.
Resultaterne er offentliggjort i American Journal of Clinical Nutrition.
Hos størstedelen af befolkningen påvirker kolesterol kun kolesterol-indholdet i blodet meget lidt og kun få undersøgelser har knyttet indtagelsen af kolesterol til en forhøjet risiko for hjerte-kar-sygdomme. Globalt set sætter mange ernæringsanbefalinger derfor ikke længere begrænsninger for indtaget af kolesterol.
Men hos bærere af apoE4 (apolipoprotein E type 4) allelen, der væsentligt påvirker kolesterolmetabolisme, er virkningen af kolesterol på blodets kolesterol-indhold større.
Mange finner med genvariant
I Finland er forekomsten af apoE4 allel, som er en arvelig variant, usædvanlig høj og ca. en tredjedel af befolkningen er bærere. Men hidtil har der ikke været forskning i forbindelsen mellem et højt indtag af kolesterol fra kosten og risikoen for hjertekar-sygdomme hos denne befolkningsgruppe.
Derfor har forskerne undersøgt hvordan det er gået 1.032 mænd, der meldte sig til en undersøgelse mellem 1984-1989, hvor de ikke havde nogen hjertekar-problemer. 21 år efter viste 230 mænd sig at have haft en myokardieinfarkt, og 32,5 procent af undersøgelsens deltagere var bærere af apoE4.
Undersøgelsen viste, at et højt indtag af kolesterol ikke var forbundet med risiko for koronar hjertesygdom - hverken hos hele studiepopulationen eller hos dem med apoE4 fænotype. Desuden blev indtagelse af æg, der er en væsentlig kilde til kolesterol, ikke forbundet med risiko for koronar hjertesygdom. Undersøgelsen kunne heller ikke etablere en forbindelse mellem kolesterol i kosten - som fra æg - med fortykkelse af halspulsåren, der er en alvorlig risikofaktor for slagtilfælde.
{module also kolesterol}
Resultaterne tyder på, at en kolesterolrig diæt eller hyppig indtagelse af æg ikke øger risikoen for hjertekar-sygdomme, selv hos personer, der er genetisk prædisponeret for en større virkning af kolesterol på blodets kolesterolindhold.