12 madråd, der kan forebygge Alzheimers

6. Grøn te og rødvin

Ekstrakter af antioxidanterne epigallocatechin gallate (EGCG) fra grøn te og resveratrol fra rødvin har i forsøg på University of Leeds i 2013 vist sig at kunne bremse et vigtigt skridt i udviklingen af Alzheimers.

Antioxidanterne kan ændre kugleformen af det skadelige amyloid-protein, der sætter sig på hjernens nerveceller og får dem til at dø.

Forskerne ønskede at undersøge, om den præcise udformning af amyloid kugler er vigtige for at de binder sig til prion-receptorer, ligesom den måde, en baseball passer perfekt ind i en handske.

"Da vi tilføjede ekstrakterne, så skadede amyloid-kuglerne ikke længere nervecellerne. Nyere forskning har vist at antioxidanterne fra de to drikke omformer amyloidproteinerne. Og vi kunne rigtignok konstatere, at det var fordi deres form er blevet ændret, så de ikke længere kan binde sig til prion og forstyrre cellefunktionen," siger professor Nigel Hooper fra Biologisk Institut.

7. Granatæblejuice

En undersøgelse offentliggjort i Neurobiology of Disease i 2005 viste at granatæblejuice kan forebygge og bremse Alzheimers - i hvert fald hos mus. Mus, der var opdrættet til at udvikle Alzheimers fik enten granatæblejuice eller sukkervand fra de var 6 til 12,5 måneder. De granatæblejuice-behandlede mus viste sig hurtigst at finde ud af og svømme igennem en vandlabyrint end kontrolmusene. De havde desuden betydeligt mindre (omkring 50 procent) akkumulering af opløseligt Aβ42 og amyloidaflejring i hippocampus sammenlignet med kontrolmusene.

8. Gurkemeje

En undersøgelse fra University of California i Los Angeles (UCLA) i 2009 viste i en test med levende mennesker, at en form for D-vitamin (D3) sammen med curcumin, der er det gule farvestof i gurkemeje og karry kunne få immunsystemet til at udrydde amyloid beta.

"Vi håber, at D3-vitamin og curcumin, der begge er naturligt forekommende næringsstoffer, kan medvirke til at forebygge og behandle Alzheimers sygdom," sagde forskerne.

Men allerede i 2001 anbefalede forskere i Neurobiology of Aging på baggrund af rotteforsøg at curcumin på grund af sin lave bivirkningsrisiko burde kunne finde klinisk anvendelse i forebyggelse af Alzheimers.

Forskerne fra Departments of Medicine and Neurology, UCLA, havde studeret virkningerne af curcumin på rotter, der havde fået amyloid-beta injiceret i deres hjerner, og på mus manipuleret til at udvikle amyloid forkalkning i hjernen. I begge tilfælde undertrykte curcumin oxidative vævsskader og reducerede amyloid-beta.

9. Æbler

På Cornell University i New York har et studie med rotter i 2004 vist, at stoffet quercetin i æbler måske beskytter hjernecellerne mod den type frie radikaler, der kan føre til Alzheimers. Noget tyder på, at to-tre æbler eller to store glas æblejuice om dagen kan være opskriften på at beskytte hjernen. Æbler indeholder i rigt mål antioxidanter i en blanding, der stimulerer produktionen af et kemikalie i hjernen, som hedder acetylcholin. Dette kemikalie styrker kommunikationen mellem nervecellerne, hvilket igen giver en bedre hukommelse.

Læs flere madråd mod Alzheimers på næste side

Tags: grøn te, Alzheimers, gurkemeje, kaffe, blåbær, jordbær, acaibær