
4 skjulte årsager til fødevareallergi
Årsagerne til fødevareoverfølsomhed som peanutallergi og mælkeallergi er hovedsageligt styret af fire risikofaktorer.
Det viser en ny undersøgelse fra University of Southampton, der er den første til at vurdere forekomsten af to forskellige typer af overfølsomhed overfor fødevarer.
Fødevareoverfølsomhed er en paraplybetegnelsen for enhver tilstand, hvor der er en reaktion på en fødevare. Som hovedregel kan overfølsomheden deles op i to kategorier, afhængig af om folk reagerer på niveauet af et protein i blodet med navnet immunglobulin E (IgE).
Reaktionerne på IgE-niveauer kan vise sig som akut hududslæt, opkastning, respiratoriske problemer og, i nogle tilfælde, potentielt livstruende reaktioner.
Reaktioner, som ikke relaterer sig til IgE, forekommer omkring fire til 28 timer efter indtagelse af en fødevare og kan forårsage maveproblemer som diarré eller forstoppelse.
Undersøgelsen, der er offentliggjort i tidsskriftet Clinical and Translationel Allergy, er baseret på 1140 gravide kvinder fra Storbritannien, der sammen med deres børn blev fulgt indtil to år efter fødslen.
Risikofaktorer var forskellige for IgE-afhængige og ikke-IgE-afhængige reaktioner.
Eksem og rhinitis (høfener) øgede risikoen for udvikling af IgE-afhængig fødevareallergi, mens kæledyr i huset og den alder, hvor spædbørn først fik fast føde, øgede risikoen for IgE-uafhængig fødevareallergi.
"Denne undersøgelse har givet os et interessant indblik i hvad der påvirker fødevareallergi hos børn. Faktorer som eksem og rhinitis er forbundet med fødevareallergi, muligvis på grund af en vis gendefekt der forhindrer hudbarrieren i at udvikle sig korrekt, hvilket fører til at immunsystemet udsættes for allergener," siger dr. Kate Grimshaw, seniorforsker ved University of Southampton og specialiseret pædiatrisk diætist ved Southampton Børnehospital.
"Kæledyr kan øge sandsynligheden for tarmreaktioner på fødevarer, måske ved at ændre tarmfloraen, som kan påvirke den måde fordøjelsessystemet fungerer," forklarer hun.
"Men vi fandt også, at en sund kost viste sig at være beskyttende for begge typer allergier. Det skyldes sandsynligvis, at frugt og grøntsager indeholder vitaminer og andre næringsstoffer, der øger immunforsvaret."
Undersøgelsen viste også, at over halvdelen af de børn, der reagerede på mælk ikke har en IgE-afhængig allergi, mens det store flertal af børn, der reagerede på æg og jordnødder, var påvirkede af IgE-niveauer.
Undersøgelse understreger derfor, ifølge dr. Grimshaw, at de forskellige overfølsomhedsreaktioner skal behandles forskelligt af sundhedspersonale.
"Vi ser masser af familier, der ønsker en blodprøve for at se, om deres barn er allergisk, men disse tests er kun nyttige for IgE-afhængige fødevareallergier og kan derfor ikke bruges til at diagnosticere IgE-uafhængige fødevareallergi.
{module also nuts}
Man bør betragte IgE-afhængig og IgE-uafhængig fødevareallergi som to separate lidelser og behandle dem derefter. Vi har vist, at de har tydelige forskelle i reaktioner og de risikofaktorer, der er forbundet med dem. Derfor er det vigtigt, at sundhedspersonale erkende, at et barn kan reagere på en fødevare, selv om testresultater er negative."
Forskerne planlægger at revurdere alle 1.140 børn når de når skolealderen for at finde ud af, hvad der sker med allergier, der startede i den tidlige barndom og finde ud af, hvilke ældre børn, der udvikler allergi og astma.